August Engelberth Berning

To kroatiske stjernespillere: Vores forsvar skal stå stærkt i morgen

Kroatien spillede sig i går i EM finalen i Stockholm (TELE2 Arena) efter en dramatisk kamp mod Norge, hvor vi skulle ud i et drama af dimensioner med dobbelt forlænget spilletid, før vi fandt en vinder af EM semifinalen.


Hbold.dk mødtes med to af de kroatiske spillere inden skæbne finalen i morgen, og de gav her deres indtryk af kampen i morgen, og Kroatiens spil hidtil i turneringen. Derudover fortalte de også om de mange kroatiske fans, der havde fundet vejen til TELE2 Arena i går og, hvilken betydning dette havde for kampen.


Domagoj Duvnjak, der spillede en fortryllende god kamp i går havde dette perspektiv på de kroatiske fans, og betydningen af dem inden finalen i morgen. ” Vi har nogle fantastiske fans, det havde vi også nede i Wien. I sport bliver man nødt til at være heldig en gang i mellem og dette var vi i går ”. Duvnjak havde stor respekt for de kroatiske fans, der skabte en gigantisk atmosfære inde i arenaen ved at hjælpe kroaterne og stå op ved hver scoring.


Derudover havde Duvnjak også et synspunkt på, hvad han synes om kvaliteten ved dette mesterskab, hvor store nationer såsom Danmark og Frankrig blev slået ud allerede i gruppespillet. ”Det var fuldstændig vanvittigt, at Danmark og Frankrig røg ud i gruppespillet, og dette viser at i håndbold, kan alle slå alle”.  


En anden af de kroatiske spillere, der også spillede en udmærket kamp i går, var Luka Stepancic, der også gav sit besyv med på EM finalen i morgen. Hvad tænker du om Spanien kampen i morgen? ” Vi har tænkt os at forberede os rigtig godt. Vi har spillet mod dem for et par dage siden. To dele af kampen mod dem tidligere. En del hvor de spillede 7 mod 6, dernæst ændrede vi vores forsvar”. Her snakkede Luka Stepancic om den spændende kamp Spanien og Kroatien spillede for et par dage siden, hvor de to hold spillede uafgjort 22-22.


Hvis vi sammenligner de to kampe, hvad vil i så gøre anderledes? ” Vi har vores forsvar i tankerne. Mod Spanien spillede vi ikke så godt i 5-1 forsvaret, men til gengæld godt i 6-0 forsvaret, hvor vi mere aggressive. Vi skal finde nogle gode løsninger mod deres 5-1 forsvar med Alex Dujshebaev ude foran”.


Der er ingen tvivl om, at der vil blive kæmpet så blodet flyder i morgen, så Kroatien kan stå som sejrherrer og vindere af EM 2020. Kroatien skal spille med en aggressiv defensiv og sørge for at få lukket ned for Spaniens hurtige bold kombinationer.


 


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER