Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TMS Ringsted henter Andreas Hampe til klubben

Pressemeddelelse fra TMS Ringsted:


Vi har faktisk prøvet at få en aftale på plads med Andreas Hampe for snart 4 sæsoner siden. Dengang valgte den nu 26-årige 194cm høje hårdt skydende bagspiller at blive i HØJ, men nu er det lykkes at få papir på hinanden.


Andreas har de sidste sæsoner valgt at nedprioritere sin håndbold karriere lidt, for at gøre sin uddannelse færdig som politimand. Derfor har han de sidste par sæsoner spillet 2. div. i FIF, som han hjalp til oprykning til 1. div., hvor han i dag slår sine folder, hvor FIF kæmper bravt for overlevelse i rækken, og hvor Andreas i 15 kampe har scoret 46 mål.


Andreas er en udviklingsspiller i TMS Ringsted A/S, hvor vi håber han kan indfri sit store potentiale. Andreas er en glimmerende 2-vejs spiller med en fin fysisk, god i forsvaret på en back, og har et knaldhårdt skud fra distancen. I første omgang har parterne indgået en 1-årig aftale, netop for at se tingene an, og se om potentialet for alvor kan udfolde sig i TMS Ringsteds træningsmiljø.


Andreas Hampe udtaler: ”Jeg har altid set TMS Ringsted som en topprofessionel klub med en god spillertrup og en god træner – Dalmose kender jeg fra mine unge år i AJAX. TMS Ringsted A/S virker ligeledes som værende en klub med tjek på tingene. Jeg drosler nu lidt ned i arbejdstid hos politiet, samtidig med jeg nu er kommet ind på kontoret. Jeg vil give håndbolden min 100% fokus, og se hvor langt det kan række, jeg håber selvfølgelig på, det kan blive i Ligaen, lige nu ligger de til det.”


Christian Dalmose udtaler: ”Andreas kender jeg fra min tid i AJAX – En rigtig god dreng, som går til den og vil træne. Jeg glæder mig til at se, om vi kan få ham helt op i omdrejninger, ingen tvivl om, at han har fysikken til både forsvar og angreb, specielt hans skud skal man kigge langt efter for at finde noget tilsvarende.”


TMS Ringsted A/S og Andreas Hampe har i 1. omgang indgået en 1-årig aftale gældende fra 1. juli 2020 til og med 30. juni 2021.


TMS Ringsted A/S søger fortsat i spillermarkedet efter 1-2 bagspillere, alt efter genforhandlingerne med nuværende trup, derefter er truppen komplet til den kommende sæson.


TMS Ringsted


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER