August Engelberth Berning

Perez de Vargas efter spansk triumf: Det var en kæmpe succes

Spanien triumferede sent fredag aften i EM semifinalen mod Slovenien med 34-32, og er dermed for anden gang i træk i EM finalen, der spilles i Stockholm (TELE2 Arena) på søndag mod Kroatien.


Spanien – Slovenien, umiddelbart lyder det som en nogenlunde overkommelig opgave for de spanske regerende europamestre, men aftenens kamp skulle vise sig at blive spændende til slut. Spanien kom bagud 0-2 til at starte med, og det skulle vise sig ikke, at blive det sidste vi så til Slovenien i denne kamp. Slovenien havde mange modtræk overfor spaniolernes gode solide 6-0 forsvar, og hver gang de strøg lidt for langt væk på måltavlen (Spanien, red.) sørgede slovenerne for at svare igen på flot vis.


Dette forhindrede dog ikke spaniolerne i at gå til pause foran med 20-15, og herfra syntes det at være en form sag, for Spanien at gå hele vejen til EM finalen, men sådan skulle det så langt fra gå. Slovenien svarede igen i 2. halvleg og var flere gange oppe at snuse ved +2 til Spanien, men måtte til slut give sig fortabt efter en velspillet kamp af begge mandskaber.


Perez de Vargas til dagligt spillende i FC Barcelona Lassa var i godt humør efter sejren. Han udtalte følgende til Hbold.dk, ” Kampen mindede meget om den kamp vi spillede for to dage siden mod Kroatien. Slovenien havde meget fysik, og det var svært for os at spille mod dem”.


Perez de Vargas var meget tilfreds med kampens udfald fortalte han senere i interviewet, ”Det var en kæmpe succes for os at komme i EM finalen, det var vores mål og nu er vi her”.


Nu venter den store finale på søndag og alle spanierne glæder sig naturligvis til kampen, som de forudser bliver tæt, både Sole og De Vargas udtalte begge at de glæder sig til kampen, men at den bliver tæt og at vi højst sandsynligt kommer ned til sidste sekund før kampen bliver afgjort.


Den store finaledag i Stockholm, TELE2 Arena kan følges fra klokken 16.00 på søndag, hvor det hele bliver afgjort og medaljerne af fineste karat bliver tildelt til det bedst spillende hold. Må det bedste hold vinde. Vi på Hbold.dk takker af for i dag og ser frem til i morgen, hvor vi starter med at dække 5-6 plads kampen mellem Portugal og Tyskland, og dernæst følger Norge og Slovenien i kampen om at få metal med hjem fra EM slutrunden 2020 i Norge, Sverige og Østrig.


 


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER