Nikolaj Jensen

Bronzekamp 17 timer efter semifinale hører ingen steder hjemme: -Det er en hån overfor spillerne

Det hører ingen steder hjemme, at bronzekampen ved EM spilles bare 17 timer efter, den sidste semifinale blev afgjort. Det er en kæmpehån overfor håndboldproduktet og ikke mindst spillerne, mener den tidligere tredobbelte EM-bronzevinder Michael V. Knudsen.


STOCKHOLM (HBOLD.DK): Hån!


Den tidligere landsholdsprofil Michael V. Knudsen er ude med en skarp kritik af den håbløse måde, kampprogrammet er blevet sat sammen på her under de altafgørende og afsluttende kampe ved EM.


Der går bare 17 timer siden fra, at Slovenien forlod deres semifinale mod Spanien, til de står i bronzekampen mod Norge. Der er simpelthen hver tid eller mulighed for at fordøje det smertelige semifinalenederlag for hverken det ene eller andet hold og på næsten ingen tid, skal holdene være klar til at præstere i en medaljekamp: Det er bare ikke i orden, siger Knudsen.


-Det hører slet ikke ingen steder hjemme. Man har snakket om tidligere, at to kampe på to dage er for meget. Det er en hån, at man skal spille så kort tid efter. Hverken fysisk eller mentalt er der nogen parametre, der taler for, at man kan levere en god præstation i dag, siger Michael V. Knudsen til HBOLD.dk.


-Det er helt klart en hån overfor spillerne, at under 24 timer efter man har fået et kæmpegok i nøden, så skal man spille en kamp igen. Det er jo ikke bare en eller anden ligegyldig træningskamp eller puljekamp. Det er kampen om at blive det tredjebedste hold i Europa. Og det er en kæmpepræstation ud fra de hold, der har været med til slutrunden.


-En vanvittig vigtig kamp som alle spillere vil vinde. Alle kræfter og spillere bør derfor have mulighederne for at være godt forberedte, men der må man bare sige, at de hverken taktisk eller mentalt har kunnet nå at forberede noget som helst. Det er helt uhørt, understreger han.


Michael V. Knudsen ved om nogen, hvad det vil sige at skulle løfte sig fra en tabt semifinale til en bronzekamp. Han prøvede det ved tre EM-slutrunder i træk fra 2002 til 2006, hvor alle tre semifinaler blev tabt men den efterfølgende bronzekamp vundet, indtil den helt store kulmination ramte med guldet i 2008.


Derfor ved han lige præcis, hvordan især de norske stjerner har det efter maratondysten mod Kroatien, der efter to gange forlænget spilletid blev tabt.


-Alle er ekstremt skuffet i øjeblikket. Det er en meget svær situation, fordi det er et norsk hold med fjerde slutrundesemifinale i streg. Det er ikke et uprøvet hold. Men nu står de her og det handler om at få drejet fokus og tænke, at det trods alt er bedre at blive nummer 3 end 4.


-Det vil stadig være utrolig flot at komme hjem med en bronzemedalje. Det er selvfølgelig utrolig tungt for Norge i dag, og de har spillet superflot håndbold undervejs i turneringen. Men hvis det viser sig, at de taber de to sidste, afgørende kampe, så bliver det hele bare lidt mere trist, end hvis man slutter af med en medalje.


-Men man har lige tabt en semifinale. Det er en rigtig svær situation, man er træt, der er ikke mange kræfter tilbage. Og så er det bare op ad bakke. Men det er meget vigtigt at få en medalje med hjem, slutter Michael V. Knudsen.


Bronzedysten fløjtes i gang klokken 18.00, men du kan følge med allerede fra klokken 17.30, hvor vi varmer op til kampen direkte her på HBOLD.dk.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER