Nikolaj Jensen

Vranjes ønsker Spanien velment tillykke: -De fortjente finalepladsen

Sloveniens landstræner Ljubomir Vranjes var hurtig til at ønske stort tillykke til Spanien med pladsen i finalen, efter at have slået slovenerne knebent.


TELE2ARENA, STOCKHOLM (HBOLD.DK): Det kan af og til godt lyde som en indfødt robot-kliché, der bare fyres af, fordi det skal man som den tabende part: ”Tillykke med sejren”.


Men det var helt tydeligt at mærke og høre på det efterfølgende pressemøde, at den slovensk svenske landstræner Ljubomir Vranjes mente det helt ind til sit håndboldhjerte, at Spanien velfortjent spillede sig i søndagens EM-finale.


-Spanien fortjener at stå i finalen. De spillede virkelig godt og det er så velfortjent, siger Vranjes til det officielle pressemøde, som HBOLD.dk besøgte efter kampen.


-Men jeg synes også, at vi viste alle, at vi fortjente at stå i semifinalen. Det er fedt at se, hvordan mine spillere fighter i 60 minutter. Det var en svær kamp. Mange var trætte, men jeg er virkelig stolt af, at de viser den her attitude undervejs i hele kampen, understreger han og bakkes op af stjernen Jure Dolonec.


-Stort tillykke til Spanien for at være i en finale igen. Det er svært for os lige nu. Vi havde muligheder for at komme helt tilbage, men da det spidsede til, mister vi bolden og det bliver afgørende.


Slovenien kæmpede sig indædt tilbage i opgøret, selvom de var bagud 20-15 efter første halvleg og ikke satte mange parader rigtigt efter den indledende drømmestart på fem minutter.


Comebacket kom, ifølge Vranjes, som følge af nogle store chancer, der blev taget.


-Vi havde svært ved at finde løsninger i slutningen af første halvleg. Vi havde store problemer og Spanien spillede godt. I anden halvleg kontrollerede de kampen, og vi prøvede alt for at komme tæt på.


-Det gjorde vi til sidst, fordi vi tog nogle store chancer i både forsvaret og angrebet. Vi kom tilbage fra det og havde chancen til sidst. Men Spanien spillede 60 … ej måske 55 gode minutter, så de vandt jo helt fortjent.


I har mindre end 17 timer til, I skal spille næste kamp. Hvad tænker du om det?


-Min første tanke er, at det er håndbold. Vi har 17 timer for at forberede os, det er det samme for Norge. Vi gør alt, hvad vi kan for at få noget energi tilbage i holdet, det lover jeg jer. Vi kommer nok ikke til at sove godt i nat, tror jeg.


-Men vi vil prøve at komme med så meget energi i morgen, understreger han og bakkes op af stjernen Jure Dolenec.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER