Michael Thøgersen

Tidligere Porto-træner: Jeg er ikke overrasket

Portugals succes kommer ikke som en overraskelse for alle.


Portugals håndboldherrer har taget Europa med storm ved dette EM med hurtigt og teknisk godt spil, samt et fantastisk bevægeligt forsvar. Det er dog ikke alle, for hvem det kommer som en overraskelse, at landsholdet klarede sig så godt og tilmed har skrevet håndboldhistorie.


Tidligere træner i FC Porto, serberen Ljubomir Obradovic, mener, at spillernes kvaliteter netop er til den placering i Europa. Serberen var blandt andet med til at vinde syv mesterskaber i træk med FC Porto. Han siger i et interview til balkan-handball.com:


“Jeg er ikke overrasket; kender mange af spillerne – flere af dem har jeg trænet. Hvis du ser på det, så er det stort set Portos startopstilling. De har spillet godt i Champions League. De har den retter mængde erfaring på topplan og den rette modenhed.”


Obradovic tilføjer, at det tog ham lang tid at overbevise spillerne om at de havde kvalitet nok; hvilket man må sige, de har bevist ved denne slutrunde.


I dag klokken 16.00 spiller Portugal mod Tyskland om 5. pladsen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER