Nikolaj Jensen

LIVE: Solide spanioler er i EM finalen igen

Så er pulsen kommet ned og vi er klar til den anden semifinale mellem Spanien og Slovenien. 


60.00: Alex Dujshebaev gør det igen og scorer sejrsmålet til 34-32. Slovenien kom tæt på, men de forsvarende mestre er i EM finalen. En 2. halvleg, hvor Spanien ikke spillede op til deres bedste, men de formåede alligevel at køre den hjem til allersidst. Slovenien kæmpede bravt, men måtte se sig besejrede af et bedre spansk hold, der bare havde flere strenge at spille på, da det gjaldt. Vi takker af for nu, og vi ses i morgen.


58.59: Dolenec scorer til 33-32 er det nu Spanien snubler.


58.00: Dujshebaev scorer til 33-30, men Zarabec scorer hurtigt efter til 33-31. Det bliver mere spændende end forventet.


57.15: Cehte scorer for Slovenien og de er i gang med at æde sig ind i den her kamp igen 32-30. Spaniens landstræner tager timeout efterfølgende.


56.04: Cingesar scorer endnu en gang og bevarer en smule spænding i opgøret, 32-29.


54.05: Dujshebaev scorer til 32-27, men dernæst scorer Cingesar til 32-28 og dermed er der stadig fire måls forskel på de to hold.


52.35: Zarabec scorer til 30-27, men dernæst scorer Spanien så til 31-27 og bevarer deres forspring, som de har haft hele kampen i gennem.


52.02: Ljubomir Vranjes tager endnu en gang en timeout for at snakke kampen i gennem med sine spillere. Slovenien har ikke givet op endnu.


51.00: Blagotinsek scorer til 29-26 fra sin stregposition og lige efter scorer Alex Dujshebaev til 30-26.


49.40: Aguinagalde scorer til 29-25, og efterfølgende får Ljubomir Vranjes simpelthen en to min udvisning.


48.25: Canellas får en to min udvisning, og straks efter scorer Cingesar igen til 28-25.


48.00: Gomez scorer endnu en gang til 28-24 og Spanien trækker atter fra.


46.00: Cingesar scorer til 27-24 og spændingen er intakt.


44.50: 27-23, Raul Entrerrios gør det onde ved Slovenien og udbygger Spaniens føring.


44.00: Dean Bombac gør det til 26-23 og Slovenien er på vej ind i opgøret igen.


42.15: Angel Fernandez gør det til 26-21 til Spanien, men straks efter scorer Blaz Janc til 26-22.


41.22: Dolenec scorer et smukt underhånds mål til 25-21.


40.21: 25-20, Gomez scorer på tomt mål, og straks efter vælger Ljubomir Vranjes, at tage sin timeout.


38.20: Spanien scorer hurtigt efter, men Dolenec giver ikke op så let, og gør det til 24-20.


37.20: Blaz Janc scorer til 23-19 og sender Slovenien tættere på Spanien.


36.07: Angel Fernandez scorer til 23-17, men kort tid efter scorer Henigman til 23-18.


35.20: 22-17, Mackovsek scorer endnu en gang, og bevarer lidt optimisme i den slovenske lejr.


34.05: Det er sjælendt Morros løber op og scorer, men det er ikke desto mindre, det der skete lige før, 22-16 til Spanien.


32.00: Gomez udbygger Spaniens føring, men lige efter scorer Dolenec til 21-16.


30.00: Slovenien starter på bolden i denne her omgang. Vi ser frem til en spændende omgang håndbold med verdensklasse spillere.


2. Halvleg


30.00: Spanien laver et flot vip inde i feltet og udbygger føringen til 20-15. En kamp der indtil videre har båret præg af, at Spanien har haft et godt forsvar med en god målmand, så de har kunnet løbe en masse kontraer. Dernæst har de eksekveret flot i angrebet, og virkelig spillet flot håndbold. Dette har uden tvivl været en kamp på Spaniens præmisser, hvor de har fået lov til at spille, som de gerne vil. Vi ses efter en kort pause.


29.26: Spanien vælger at tage team timeout med en føring på fire mål. Nu skal den her køres hjem til en sikker pauseføring.


28.11: Dujshebaev gør det til 19-15. En kamp med masser af mål, hvilket man godt kan lide at se som neutral tilskuer.


27.16: Dolenec vil også lege med nu og gør det til stillingen 18-15, godt for kampen, mindre godt for Spanien.


26.10: Fernandez løber hurtigt to gange i træk og udbygger føringen til 18-13, men Blagotinsek gør det derefter til 18-14.


24.41: Guardiola får en to min udvisning og Dolenec gør det til 16-13. En hæsblæsende kamp, som vi pt er inde i.


24.26: Aguinagalde gør det til 16-12 fra sin streg position.


23.45: Blagotinsek scorer til 15-12 og prøver at bevare spændingen i kampen.


23.15: Sole scorer til 15-11 fra en spids vinkel på højre fløj.


22.10: To hurtigere scoringer fra henholdsvis Slovenien og Spanien gør at stillingen nu er 14-11.


21.15: Blaz Janc gør det til 13-10, og Slovenien hænger i med næb og klør.


20.20: Pludselig går det stærkt, først Sarmiento dernæst Fernandez til stillingen 13-9 til Spanien, og den forventede føring er etableret.


19.15: Blaz Janc scorer til 11-9 og Slovenien kommer godt ud fra timeouten.


18.42: Entrerrios scorer til 11-8 og straks efter tager Ljubomir Vranjes timeout. Dette gider han ikke se på, han vil helt sikkert efterspørger mere engagement og færre fejlafleveringer.


18.00: Maqueda scorer til 10-8 på tomt mål.


16.45: Kodrin scorer fra venstre fløj til 8-8 og målscoringen går hurtigt for straks efter scorer Entrerrios til 9-8.


16.15: Fernandez scorer for Spanien til 8-7.


14.45: Daniel Sarmiento scorer endnu en gang til 7-7.


14.15: Mackovsek scorer på et flot hopskud til 6-7.


13.30: Daniel Sarmiento laver en skud finte og scorer til 6-6.


12.00: Maqueda scorer til 5-4, men straks efter løber Blaz Janc ned og scorer til 5-5. Hurtigt efter scorer Blaz Janc endnu en gang, denne gang til 5-6 til Slovenien.


10.00: Dean Bombac vil også lege med via en spansk parade gør han det til 4-4.


09.30: Alex Dusjchebaev gør det til 4-3 til Spanien via intelligent spansk angrebspil.


08.00: Sole gør det til 3-3 på et flot skud indover midten (Normalt fløjspiller).


06.40: Slovenien på 2-3, Mackovsek på en smart backdoor.


05.00: To hurtige spanske scoringer fra Entrerrios og Guardiola gør det til 2-2.


02.30: Blagotinsek med sin anden scoring og Slovenien i front med 0-2.


01.50: Slovenien med den første scoring i denne semifinale 0-1.


00.00: Spanien starter på bolden i denne her dramatiske semifinale, men det er svært at tro at den kan blive ligeså medrivende som den forrige semifinale, som vi havde.


20.45: KAMPSTART. EM-TURNERINGENS ANDEN SEMIFINALE ER FÅ SEKUNDER FRA AT BLIVE SKUDT I GANG.


17.57: Blot to nederlag og især en overraskende sejr over de svenske EM-værter i en ekstremt målfattig men fysisk og fed kamp. Sidst Spanien og Slovenien mødte hinanden var ved EM for to år siden, hvor Spanien led et nederlag, på deres vej mod guldet, til netop Slovenien på 31-26 – den første og eneste slovenske sejr. Kommer der en mere i aften?


17.55: Her er Sloveniens vej til EM-semifinalen:


Det indledende gruppespil, gruppe F:


Slovenien-Polen: 26-23

Slovenien-Sverige: 21-19

Slovenien-Schweiz: 25-19


Mellemrundegruppe 2:


Slovenien-Island: 30-27

Slovenien-Ungarn: 28-29

Slovenien-Portugal: 29-24

Slovenien-Norge: 30-33


17.53: Det er lykkes Slovenien at spille sig i nationens blot tredje slutrundesemifinale: Den første kom ved VM i Spanien i 2013, den anden for tre år siden i 2017 ved VM i Frankrig, hvor de hev en fornem bronzemedalje med hjem. Det er første gang i EM-regi; ved det seneste EM i Polen for to år siden blev det til en skuffende 14. plads.


17.51: Det er en lidt speciel historie omkring det slovenske landshold, der havde en lidt hektisk optakt til denne slutrunde. Den 17. december sidste år overtog IFK Kristianstad-træner Ljubomir Vranjes nemlig landstrænerroret efter opsigelsen af Veselin Vujovic. 24 dage før EM-start blev den svenske træner altså præsenteret som manden, der skulle skabe succes – og det må man sige, han i den grad har gjort.


17.50: Slovenien har en stolt tradition i at opfostre og levere knaldhamrende dygtige playmakere og ledertyper: Den første kom i Uros Zorman, der som spiller var teknisk godt begavet med et sublimt godt blik for spillet. Nu er han Ljubomir Vranjes højre hånd og assistent på bænken: De vælter ganske enkelt i gode playmakere, og det faktum at Sebastian Skube ikke engang er med, fortæller meget godt, hvad det er for et luksusproblem, holdet har på den position.


17.49: Slovenien skal især lykkes med deres offensive dyder, hvis de overhovedet skal have en mikroskopisk finalechance. Angrebstrioen i Dean Bombac, Jure Dolenec og Miha Zarabec SKAL op og præstere på øverste hylde. De har stået for 71 af slovenernes 193 mål.


17.47: Godt nok er der ikke mange, der spår Slovenien mange store chancer: Men omvendt har de alt at spille for. Alt at vinde. Intet at tabe. Ljubomir Vranjes har også sagt, at hans hold skal ud og spille som gale og bare slippe håndbremsen.


17.44: Spanien går ind til mødet med Slovenien med en enorm historik og en endnu større erfaring tilsat en kæmpeportion favoritværdighed. Men Spanien har før haft sit hyr med netop Slovenien, som faktisk var med til at slå de arrige spaniere ud af OL-kvalifikationen til kæmpeprotester for fire år siden i Sverige.


17.42: Én af de spanske stjerner, som vi virkelig skal nyde at se spille, er den 38-årige Rául Entrerrios, der er i gang med sit sidste EM. Efter sin debut tilbage i 2003, altså for 17 år siden (!), har han været med til både at vinde OL-bronze, to gange VM-guld og fire EM-medaljer – heraf to af guld.


17.41: Blandt dem finder man Alex Dujsjebaev, søn af karismatiske Talant Dujsjebaev der faktisk træner ham til dagligt i RK Vardar, der virker er trådt i karakter og spiller en stor rolle både offensivt og defensivt. Han er da også spansk EM-topscorer med 29 mål på 46 afslutninger og den suveræne assist-konge med 25 målgivende afleveringer: En giftig herre, der kan vise sig at være guld værd for spanierne.


17.39: Blandt de rutinerede kræfter finder man 38-årige Rául Entrerrios, Viran Morros og Julen Aginagalde der har 667 A-landskampe på CV’et tilsammen. Generelt er det et spansk hold, der har været samlet længe, mange har fulgt gennem fra ungdomslandsholdene og frem til deres store succes i dag, hvor også mange nye, unge talenter er poppet frem.


17.37: Meget, hvis ikke alt, er blevet grundlagt af den 56-årige landstræner Jordi Ribera, den tidligere brasilianske landstræner, der er gennemperfektionistisk helt ind til benet, struktureret som bare fanden og en træner, der viser vejen. Især han måde at bruge sin bænk og bredde på, har været bemærkelsesværdig.


”Det er helt fundamentalt at få alle 16 spillere i gang”, siger den karismatiske træner. Og det er lige præcis, hvad hans taktik har været præget af i den her turnering. Spilletiden er blevet godt fordelt i Spaniens syv timer på banen, hvor Julen Aginagalde, med mindst spilletid, alligevel ligger omkring halvanden times spilletid. Alle bidrager og er den del af holdet


17.35: Det er altså bare ét point, Spanien har smidt i løbet af hele turneringen, hvor de har været komplet suveræne og selvfølgelig slået de hold, de skulle. Vejen hertil har ikke været den sværeste nogensinde, men det kræver alligevel sit mandskab at kunne magte at stå i den klare favoritrolle hver kamp: Det har Spanien gjort.


17.34: Spaniens vej til EM-semifinalen har set således ud:


Det indledende gruppespil – gruppe C


Spanien-Letland: 33-22

Spanien-Tyskland: 33-26

Spanien-Holland: 36-25


Mellemrundegruppe 1:


Spanien-Tjekkiet: 31-25

Spanien-Østrig: 30-26

Spanien-Hviderusland: 34-22

Spanien-Kroatien: 22-22


Spanien-Slovenien: ??-??


17.33: Det er også noget af en rutine, holdet render rundt med lige nu. Der er klassespillere at finde hele vejen rundt, og det er også dét, snakken falder på – både internt i truppen, til pressen og HBOLD.dks EM-ekspert Peter Bredsdorff-Larsen, der påpeger, at den spanske rutine, det skarpe, helstøbte koncept og kvaliteten skal bære dem frem til, hvem ved, en ny titel?


20.17: Spanien er ved at lave et ret imponerede EM-rate, hvor den helt store kulmination kom for to år siden, hvor man vandt spansk herrehåndbolds første EM-guld

EM 2014: Bronze

EM 2016: Sølv

EM 2018: Guld

EM 2020: ?? (semifinale)


20.15: Så er vi ved at være klar til aftenens anden semifinale, der står mellem de forsvarende europamestre fra Spanien og overraskelsen fra Slovenien.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER