August Engelberth Berning

LIVE: Kroatien er i EM finalen efter et drama af dimensioner

17.30 – Godaften og velkommen til Hbold.dk’s liveopdatering af kampen mellem Norge og Kroatien, live fra Tele2 Arena i Stockholm.

Kroatien mod Norge. De folkekære bjælder og koklokker fra Norge mod de lighterkastende laser brugende tilskuere fra Kroatien. Tro mig, der bliver kamp både på tilskuer pladserne og på banen i aftenens første semifinale opgør. Det er en episk aften der venter i TELE2 Arena i Stockholm, hvor vi har to af verdens bedste håndboldhold oppe i mod hinanden.

Norge og Kroatien har før stået overfor hinanden i en altafgørende kamp. Dette skete tilbage i 2017, hvor de i semifinalen spillede uafgjort 22-22, og Zlatko Horvat missede det afgørende straffekast og sendte Norge i finalen efter forlænget spilletid.

Norge er foreløbig ubesejrede i hele EM turneringen, hvor de har slået dygtige hold, såsom Frankrig, Sverige og Slovenien. Kroatien har tydeligvis noget at revanchere.


17.31 – Peter Bredstorff-Larsen (til dagligt træner i Bjerringbro Silkeborg) og Hbold.dk’s ekspert under disse EM finalekampe, har udtalt sig om Kroatien-Norge kampen. ”Det bliver en 50-50 kamp. To meget forskellige forsvarer med Norges klassiske 6-0 forsvar og Kroatiens flagrende 5-1 forsvar, der helt sikkert vil gøre alt for at ødelægge Norges opbyggende spil”. ”Det bliver spændende at se om Norge kan bevare roen, og magte presset, der helt sikkert vil komme fra Kroatien. Kroatien har deres styrker i defensiven. Det er her kampen kan spilles over til deres fordel”.


17.33 – Torbjørn Bergerud har haft 191 skud i mod sig i turneringen og reddet 62 af disse bolde, hvilket giver ham en redningsprocent på 32 %. På det andet mål har Marin Sego stået på 30 %, hvor han har fået 161 skud i mod sig, og reddet 48 af disse skud.


17.37 – Kroatien har også været stærkt spillende under dette års EM turnering, hvor de har slået hold som Tyskland og spillet uafgjort med Spanien, som er en anden favorit til at vinde hele turneringen.


17.39 – Det bliver en kamp, hvor det bliver afgørende om målmændene spiller op til deres bedste og om forsvaret står som det skal i begge ender af banen.


17.41 – Et fem et forsvar volder altid modstanderen problemer, hvilket det højst sandsynligt også vil mod Norge i aftenens kamp, hvor Kroatien indtil videre har dækket vanvittigt godt op. Domagoj Duvnjak har indtil videre i EM turneringen spillet op til sit bedste og dækker etteren virkelig godt.


17.44 – Norge og specielt Sander Sagosen kommer med fuld styrke i kontrafasen, hvor de hagler mål ind på stribe. Dette skal kroaterne dæmme op for via et hårdt og kontant forsvar.


17.46 – Norge og Kroatiens største stjerner må være for Norge – Sander Sagosen og for Kroatien – Igor Karacic. Igor Karacic har samlet scoret 29 mål i dette års EM turnering og er den spiller for Kroatien, der har scoret flest mål. Sander Sagosen på Norges hold har i EM turneringen været fortryllende god på sin venstre back. Han har scoret hele 51 mål for Norge.


17.48 – Norge er i deres fjerde semifinale i træk, og har ikke vundet mesterskaberne endnu.


17.51 – De to trænere for henholdsvis Norge og Kroatien er begge taktiske genier, hvor Christian Berge er den lidt mere henholdende træner er Lino Cervar er en træner, der har et iltert temperament. Bliver spændende at følge denne duel i dag. Manuel Strlek har et udstående kontrovers med Lino Cervar, der har sat Strlek ud af EM truppen og ud i kulden af landsholdstruppen.


17.53 – Vi er ved at være klar til kampstart, men inden kampen starter helt har vi et par kolde facts klar om Kroatien. Landet vandt guld i 2003 til VM i Portugal. De har vundet OL to gange i 1996 og 2004. Det bliver spændende at se om de kan finde fordoms styrke frem og vinde EM 2020. Det ville i så fald være det første vunde EM nogensinde for Kroatien.


17.54 – En lille sidenote er at, der rent faktisk er klart flest kroatiske fans på lægterne i TELE2 Arena, mon det kan have en betydning for kampens udfald?


17.55 – Så er der fem min til kampstart, og vi har fået holdene på banen og er klar til de respektive nationalmelodier.


1.Halvleg 


00.00 – Kampstart, speakeren gør opmærksom på at der ikke må bruges fløjter i kampen ellers er det straks ud af arenaen. Dette er uden tvivl henvendt mod kroatiske tilhængere. En fantastisk atmosfære, her i TELE2 Arena til det første semifinale opgør i aften mellem Norge og Kroatien. Norge starter på bolden.


01.25 – Marino Maric gør det til 0-1 til Kroatien.


02.00 – Christian O Sullivan gør det til 1-1 og samtidig får Kroatien en to min udvisning.


03.45 – Sander Sagosen springer op og gør det til 2-1 til Norge. Flot sat i det korte hjørne.


05.00 – Luka Stepancic gør det til 2-2.


06.45 – De spanske dommere har lagt en hård linje til at starte med, hvilket har resulteret i et par udvisninger. Sander Sagosen scorer til 3-2, men Marino Maric udligner hurtigt 3-3.


08.06 – Sander Sagosen scorer sit tredje mål, denne gang på straffekast, 4-3 til Norge.


09.20 – Zlatko Horvat gør det til 4-4 med et smukt lop.


10.10 – Mandic scorer fra venstre fløj til 4-5. En fin scoring mellem benene.


11.00 – Harald Reinkin gør det til 5-5 ved et rigtig slider mål.


11.45 – 5-6 til Kroatien, scoring af Marino Maric.


12.10 – 5-7, Kroatien en flot underhånds scoring af Stepancic.


12.50 – Sander Sagosen bliver ved i denne EM turnering. Han scorer igen. 6-7 til Kroatien.


14.09 – Marko Mamic får en to min udvisning.


16.15 – Norge udnytter ikke overtallet særligt godt og stillingen er stadig 6-7 til Kroatien.


16.50 – Marino Maric gør det til 6-8 til Kroatien. Fjerde mål i kampen fra hans hånd.


19.00 – Andet mål af Zlatko Horvat, der gør det til 6-9.


19.25 – Magnus Gullerod reducerer hurtigt, så stillingen nu er 7-9.


22.20 – Eivind Tangen brager i gennem med en fabelagtig underhånd og gør det til 8-9.


23.00 – Lino Cervar har bedt om en time out, da kroaterne har famlet lidt i angrebsspillet, og lukket nordmændene ind i kampen igen.


23.40 – To hurtige mål fra henholdsvis Luka Cindric og Gøran Johannesen til stillingen 9-10.


24.30 – Domagoj Duvnjak anføreren for Kroatien scorer et flot mål, helt op i hjørnet til 9-11.


26.20 – Norge har simpelthen i denne første halvleg brændt for mange oplagte chancer, det er et fokuspunkt, som de skal have til anden halvleg. Det at scorer på chancerne.


28.20 – Ved stillingen 9-11 vælger Christian Berge, den norske landstræner at tage timeout. Nordmændene skal helst hente føringen inden pausen for at tanke noget selvtillid.


29.10 – Magnus Gullerod scorer til 10-11 fra stregen.


30.00 – Marino Maric gør det fra stregen til pausestillingen 10-12 til Kroatien. Et kroatisk hold, der har spillet godt og velovervejet samtidig med, at de har tynget de norske stjerner via deres 5-1 forsvar med Duvnjak fremme. Norge på den anden banehalvdel har været for uskarpe, og dette er også grunden til at de er bagud lige nu. De skal finde et andet afslutningsniveau frem, hvis de skal følge med kroaterne i anden halvleg. Torbjørn Bergerud har stået fint for Norge med 33 % i redningsprocent. Marin Sego har dog bare stået bedre. Hele 38 % ligger Marin Sego på.


2. halvleg 


30.00 – Spillet er sat i gang igen og Kroatien starter på bolden. En bagkæde med Karacic, Duvnjak og Stepancic.


31.01 – Igor Karacic gør det til 10-13.


31.25 – 11-13, Skjern spilleren Eivind Tangen gør det til 11-13 med et præcist hopskud.


32.45 – Det er tydeligt at kroaterne lykkes med deres taktik om at trække kampen ud i langdrag. De spiller meget langsomt.


34.00 – Norge reducerer igen og denne gang var det igen Eivind Tangen, der scorede på ydersiden af backen til 12-13.


35.04 – To hurtige scoringer fra Kroatien, Igor Karacic og Mandic gør det til 12-15.


37.00 – 13-15, Gøran Johannesen scorer et fint mål.


38.30 – Magnus Gullerod bringer spænding tilbage i opgøret og gør det til 14-15.


40.00 – Eivind Tangen gør det til 15-15 for Norge, og Lino Cervar tager en hurtig timeout. Kroatien er slet ikke kommet ud til denne 2. halvleg.


40.40 – Kroatien er gået i 7 mod 6, og dette udnytter Domagoj Duvnjak til at gøre det til 15-16.


41.44 – Sander Sagosen scorer til 16-16 og det er hans femte mål i kampen.


42.10 – Sander Sagosen bringer Norge i front, og de kører derud af nu, 17-16 og Kroatien er i undertal.


43.11 – 17-17 med hans tredje mål Domagoj Duvnjak udligner den stærke Kiel spiller.


44.00 – Kroatien spiller med musklerne og det giver pote. 17-18.


45.01 – Duvnjak scorer på straffekast til stillingen 17-19. En kamp på vippen lige nu.


45.40 – Gøran Johannesen gør det til 18-19 på et flot hopskud.


48.20 – Sander Sagosen gør det igen til, nu til stillingen 19-19.


49.00 – Overby får en to min udvisning, og Mantanovic scorer derefter til 19-20.


50.10 – Gøran Johannesen scorer til 20-20. En gyser afslutning, som vi har i vente.


51.00 – Zlatko Horvat scorer til 20-21 på ydersiden af backen.


51.45 – Norge scorer til 21-21, og gæt en gang, hvem dette var, selvfølgelig Sander Sagosen.


53.40 – Norge er igen foran, denne gang 22-21. Magnus Gullerod mine damer og herrer.


54.07 – Christian Berge vælger at tage en team timeout, for at justere de sidste detaljer inden Norge igen går på gulvet for måske at bringe finalen i hus.


55.30 – Domagoj Duvnjak scorer til 22-22.


57.00 – Duvnjak, magikeren, tryller et mål ud af ingenting. 22-23 til Kroatien.


57.32 – Asanin redder straffekast fra Jøndal.


59.35 – Magnus Jøndal scorer fra en svær vinkel og gør det til 23-23.


59.39 – Kroatien er på bolden og kan spille sig i EM finalen.


60.00 – Duvnjak skyder i paraden, og dette betyder, at vi skal ud i forlænget spilletid. Hvilken gyser af en semifinale, som vi er i gang med at overvære. 23-23. Kroatien svigtede på det afgørende tidspunkt, og Norge er lykkelige for stadig at have muligheden for at komme i EM finalen. Det er umuligt at spå om, hvem der kommer i den EM finale lige nu.


Forlænget spilletid – 1.halvleg 


60.00 – Kroatien starter igen på bolden, lad os få afgjort denne EM semifinale.


60.45 – Domagoj Duvnjak gør som det passer ham og scorer til 23-24 til Kroatien.


61.30 – Med sit 9 mål i kampen vil Sander Sagosen også lege med. Helt lige 24-24.


65.00 – Ikke flere mål i denne første halvleg af EM semifinalen mellem Norge og Kroatien. 24-24.


2.halvleg af den forlængede spilletid 


65.00 – Norge starter på bolden i denne anden halvleg af den forlængede spilletid.


66.30 – 25-25. Stepancic gør det til 24-25, men Sander Sagosen svarer hurtigt igen og stillingen er stadig lige 25-25.


67.33 – Norge scorer til 26-25. Kristian Bjørnsen.


68.38 – Norge er på bolden igen. Sander Sagosen bliver nedlagt, men ingenting. Kroatien i angreb.


69.58 – KROATIEN FÅR STRAFFEKAST. DOMAGOJ DUVNJAK MOD TORBJØRN BERGERUD. DUVNJAK SCORER OG VI SKAL UD I TO GANGE FEM MIN MERE. 26-26.


1. Halvleg af den dobbelt forlængede spilletid


70.00 – Norge starter på bolden i denne dobbelt forlængede spilletid. Fuldstændig vanvittig kamp indtil videre.


70.45 – Marin Sego tager fra i det kroatiske mål, men Kroatien udnytter det ikke. Norge på bolden igen.


72.30 – Magnus Jøndal scorer og Norge er foran 27-26.


73.30 – Maric gør det til 27-27.


74.15 – Zlatko Horvat gør det til 27-28 på kontra og de kroatiske tilskuere går amok.


75.00 – Kristian Bjørnsen udligner til 28-28. Hvilken kamp.


2. Halvleg af den dobbelt forlængede spilletid


75.00 – Kroatien starter på bolden.


77.30 – Angrebsfejlene flyver til højre og venstre og det er stadig status qvou, 28-28.


80.00 – KROATIEN SCORER I SIDSTE SEKUND. MUSA, HVOR KOM DEN FRA?? HANS FØRSTE MÅL I KAMPEN. Hvilken kamp, hvilken atmosfære. Kroaternes fans går amok, Kroatiens spillere går amok, hele Kroatien i ekstase. Det var en nervepirrende afslutning på opgøret, der kunne være gået begge veje, men det endte altså med en lang næse til Norge, og et kroatisk landshold lykkelige for at være i EM finalen på søndag i den fantastiske TELE2 Arena i Stockholm. Norge derimod skal spille i morgen mod taberen af semifinalen mellem Spanien og Slovenien. Tak for nu.


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER