Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Ærgerlig Randers-topscorer efter remis på Falster

Ligamandskabet fra Randers HK var onsdag draget på den længste udebanetur i HTH Ligaen.


På udebane i Lånlet Arena tørnede Niels Agesens tropper sammen med Nykøbing Falster Håndboldklub, da de to mandskaber stødte sammen i et vigtigt opgør i 17. spillerunde i HTH Ligaen.


Opgøret mellem de to mandskaber sluttede uafgjort med stillingen 29-29 efter en pauseføring til gæsterne på 13-18.


Se kampen i tal herunder:


NFH: Johanna Westberg 6, Lærke Pedersen 5, Anna Lagerquist 5, Dione Housheer 4, Sofie Olsen 4, Angelica Wallen 3, Louise Svalastog 2.


Randers: Mai Kragballe 9, Sabine Pedersen 5, Celine Sivertsen 4, Jamina Roberts 3, Rikke Thorngaard 3, Signe Schaar 3, Line Hougaard 1, Julia Eriksson 1.


Randrusianerne spillede en fremragende første halvleg og kunne efter 30 minutters spil gå i omklædningsrummet med en pauseføring på 13-18. Den føring formåede værterne at hente på 11 minutter i anden halvleg og herfra fulgtes de to mandskaber ad. Til sidst havde Randers HK muligheden for at sikre sig to point, men lykkedes ikke med at få bolden puttet bag NFH-keeper Cecilie Greve.


Randers-topscoreren, Mai Kragballe, var ærgerlig over, at de ikke formåede at sikre sig de to point til sidst. Hun siger følgende til Randers Amtsavis:


“Vi leverer en sindssyg god første halvleg. Vi spiller uden at tænke for meget og kører direkte mod mål. Vi gør hinanden bedre, og jeg er stolt af, at vi får sat det i scene i så vigtig en kamp. Det er bare træls, at vi smider det fra os efter pausen. Vi glemmer at spille fornuftigt”.


Randers HK skal først i aktion igen 2. februar, når de på hjemmebane støder sammen med TTH Holstebro.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER