Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skuffet Esbjerg-keeper efter remis: Vores egen skyld

De forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg måtte onsdag aften tage takke med et enkelt point.


På udebane i Stadionhallen tørnede Jesper Jensens tropper sammen med Aarhus United, da de to mandskaber stødte sammen i 17. spillerunde i HTH Ligaen.


Efter 60 minutters spil stod der 23-23 på måltavlen efter at gæsterne kunne gå i omklædningsrummet ved pausen med en føring på 12-15.


Se kampen i tal herunder:


Aarhus United: Helena Elver 4, June Bøttger 4, Celine Kristiansen 3, Annika Meyer 3, Mathilde Neesgaard 2, Line Ellertsen 2, Julie Pontoppidan 2, Lisa Pedersen 1, Charlotte Mikkelsen 1, Frederikke Hedegaard 1.


Team Esbjerg: Marit Frafjord 7, Estavana Polman 6, Marit Jacobsen 3, Elma Halilcevic 2, Line Jørgensen 2, Kristine Breistøl 1, Clara Danielsson 1, Rut Jonsdottir 1.


Esbjerg-keeperen, Rikke Poulsen var efter opgøret skuffet over, at det blot blev til et enkelt point. Hun siger følgende til JydskeVestkysten:


“Jeg synes, at vi mangler noget rytme lige nu. Vi trænger til at have alle spillere med ombord, men jeg synes helt klart, at det er vores egen skyld, at vi smider point til Aarhus. Sådan en kamp skal vi vinde”


Team Esbjerg næste opgør i HTH Ligaen er på onsdag, hvor de på hjemmebane byder EH Aalborg op til dans. Inden da står den på et opgør i Champions League, når de lørdag eftermiddag støder sammen med de norske mestre fra Vipers Kristiansand på udebane.


 


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER