Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Eivind Tangen: Det var bare elendigt

Ligaherrerne fra Skjern Håndbold led lørdag eftermiddag deres femte liganederlag i indeværende sæson.


På udebane i Arena Vestjylland Forsikring Lemvig tørnede Skjern Håndbold sammen med Lemvig-Thyborøn Håndbold, og her var det altså hjemmeholdet, som sikrede sig sejren.


Lemvig-Thyborøn Håndbold vandt opgøret med 27-24 efter at have været bagud med 13-14 ved pausen.


Se kampen i tal herunder:


Lemvig-Thyborøn Håndbold: Jonas Langerhuus 5, Jesper Kokholm 5, Rasmus Poruo 4, Pelle Guldager 3, Christian Holm 3, Mark Nikolajsen 3, Mads Thymann 1, Jacob Østergaard 1, Nicolaj Spanggaard 1, Jørge Rasmussen 1.


Skjern Håndbold: Anders Eggert 6, Elvar Jonsson 4. Bjarte Myrhol 4, Bjarke Christensen 3, Thomas Mogensen 3, Rene Rasmussen 2, Jesper Konradsson 1, Eivind Tangen 1.


Skjern-spillerne havde generelt svært ved at omsætte deres mange skud til mål og værst så det ud for den norske bagspiller Eivind Tangen, som blot nettede en enkelt gang på sine seks forsøg.


“Det var bare elendigt. Det var virkelig dårligt. Det var desværre ikke bare mig, der spillede dårligt. Det var kollektivt dårligt, og så bliver det svært vinde, uanset hvem vi spiller mod”, siger Eivind Tangen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.


Skjern Håndbold er fortsat på en delt andenplads i Primo Tours Ligaen med 19 point, og næste chance for point er på torsdag, når de på hjemmebane støder sammen med ærkerivalerne fra TTH Holstebro.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER