Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jesper Houmark: Jeg er skuffet over, at vi ikke formår at spille med, når det gælder

Ligaherrerne fra Fredericia HK måtte søndag eftermiddag indse, at det blev til deres tredje nederlag på stribe i Primo Tours Ligaen.


På hjemmebane i thansen Arena tørnede oprykkerholdet sammen med Mors-Thy Håndbold, og her var det altså gæsterne, som løb med sejren og de to point til kontoen.


Mors-Thy Håndbold vandt opgøret med 22-26 efter at have været foran med 9-16 ved pausen.


Se kampen i tal herunder:


Fredericia HK: Kristian Larsen 6, Rune Schrøder 5, Mathias Hedegaard 3, Rasmus Ejlersen 3, Jakob Frederiksen 2, Martin Bisgaard 1, Marcus Rahbek 1, Nikolaj Mehl 1.


Mors-Thy Håndbold: Erik Toft 6, Jens Plougstrup 5, Lasse Pedersen 4, Marcus Dahlin 2, Jonas Nielsen 2, Frederik Tilsted 2, Max Hoxer 2, Allan Hansen 1, Emil Bergholt 1, Frederik Nørbjerg 1.


“Jeg er skuffet over, at vi ikke formår at spille med, når det gælder. Det er positivt med afslutningen på kampen, da vi er nede med ni mål og så spiller os tilbage og kommer på minus tre en enkelt gang. Vi dækker godt op, og det har været en stor udfordring i løbet af sæsonen, men det lykkedes til sidst”, siger Fredericia-træneren Jesper Houmark til Fredericia Avisen.


Ikke siden 1. november er det lykkedes Fredericia HK at gå fra banen med en sejr, og næste chance for det er den 16. december, hvor de på udebane støder sammen med Ribe-Esbjerg HH.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER