Jan Skjødt Østergaard Pedersen

HIH-træner efter europæisk avancement: En pind på målsætningen

Søndag eftermiddag sikrede de danske vicemestre fra Herning-Ikast Håndbold sig en plads i gruppespillet i EHF Cuppen.


På hjemmebane i IBF Arena tørnede Mathias Madsens tropper sammen med Nykøbing Falster Håndboldklub, da de to mandskaber ramlede sammen i returopgøret. Første opgør var endt 23-23, så alt var fortsat helt åben inden kampen.


De midtjyske værter var dog stærkest over de 60 minutter og løb med sejren og det videre avancement efter en sejr på 31-26 (15-12).


Se kampen i tal herunder:


Herning-Ikast Håndbold: Jeanett Kristiansen 8, Helene Fauske 7, Stine Skogrand 5, Vilde Ingeborg Johansen 4, Tonje Løseth 4, Sarah Iversen 1, Naja Nissen Kristensen 1 og Annika Jakobsen 1.


NFH: Dione Housheer 6, Lærke Nolsøe 5, Mathilde Kondrup Nielsen 2, Johanna Westberg 2, Isabella Fazekas Jakobsen 2, Anna Lagerquist 2, Sofie Olsen 2, Angelica Wallén 2, Amalie Wulff 1, Mathilde Schæfer 2 og Kristina Kristiansen 1.


I videoen (fra HIH) nederst i artiklen kan du høre en tilfreds Mathias Madsens reaktioner på opgøret.


Torsdag klokken 11.00 er der lodtrækning til gruppespillet i EHF Cuppe, hvor hele tre danske hold er at finde i bowlen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER