Mads O. Madsen

Nikolaj Jacobsen håber på snarligt comeback til Casper U. Mortensen


Casper U. Mortensen har været ude stort set hele 2019, da han fik en skade under VM, hvor Danmark som bekendt blev verdensmestre.


Den danske Barcelona-fløj kæmper nemlig for, at komme tilbage efter en knæskade, hvor et muligt comeback kan falde i november eller december.


EM løber som bekendt af stablen i januar måned, hvor Casper U. Mortensen naturligvis er yderst tvivlsom til en udtagelse.


Nikolaj Jacobsen siger følgende til DR:


“Det går fremad med Casper, men det har været en langstrakt affære. Han forventes at være klar i november eller december, og jeg håber selvfølgelig så tidligt som muligt, hvis han skal være aktuel til EM. Kommer vi helt hen til december, har han ikke spillet håndbold i næsten et år, og så er det ikke sikkert, at han er aktuel.”


Casper U. Mortensen er i gang med sin 2. sæson i FC Barcelona, hvor han kom til fra Hannover-Burgdorf.


Den danske fløjspiler har indtil videre opnået 128 kampe på landsholdet, som har kastet 333 mål af sig.



Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER