Mads O. Madsen

Jonas Samuelsson skifter til Aalborg Håndbold efter denne sæson

Pressemeddelelse fra Aalborg Håndbold:


Den svenske højre fløj Jonas Samuelsson bliver fra sommeren 2020 ny mand i Aalborg Håndbold, hvor han tiltræder på en 3-årig kontrakt.


Jonas Samuelsson kom til Danmark tilbage i 2015, hvor han skiftede til SønderjyskE. Sidenhen har han haft et kort ophold i HC Midtjylland, mens han de sidste par år har tørnet ud for Skanderborg Håndbold.


Den 28-årige svensker fik sin A-landsholdsdebut i foråret, og han har de seneste sæsoner været blandt de bedste fløjspillere i Primo Tours Ligaen. Sidste sæson blev han således noteret for 109 scoringer i den hjemlige liga.


– Jeg er rigtig glad for tilføjelsen af Jonas Samuelsson. Han er en meget dygtig spiller, der har et højt niveau i begge ender af banen. Han kommer til at tilføre yderligere kvalitet til næste sæsons trup, siger direktør Jan Larsen.


– Jeg er et sted i min karriere, hvor jeg er klar på nye udfordringer. Her var Aalborg Håndbold øverst på min liste, og det føles som det helt rigtige skridt for mig. Jeg glæder mig til at kæmpe med om titler til klubben og ser frem til at hilse på de mange fans, som jeg har oplevet ved udekampene i Jutlander Bank Arena, siger Jonas Samuelsson.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER