Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jonathan Stenbäcken: Vi har bevist, at vi kan slå alle, når vi rammer et højt niveau

Fra Skjern Håndbold:


To flotte sejre mod topklubberne fra GOG og Bjerringbro-Silkeborg har sendt de grønne tilbage i den øverste halvdel af ligaen. 


Man fremhæver som oftest altid topscorerne og de afgørende redninger fra keeperne, når kampreferaterne skal skrives og overskrifterne laves.


De bagvedliggende præstationer, der indimellem går under radaren, høster sjældent den fortjente ros, hvilket Skjerns Jonathan Stenbäcken er et glimrende eksempel på.


Den 31-årige svensker binder uge efter uge den vestjyske defensiv sammen, uddeler de fornødne tæsk og dirigerer holdkammeraterne – senest i lørdagens udesejr i Silkeobrg. En sejr, som betyder, at de grønne er tilbage i det sjove, øverste selskab i Primo Tours Ligaen.


– Vi har ramt toppen, dernæst bunden og så toppen igen på en uges tid. Sejrene mod BSH og GOG beviste, at vi kan slå alle, når vi rammer et højt niveau. Vi spillede god håndbold og dækkede godt op, men vores scoringsprocent var – ligesom i de øvrige kampe i denne sæson – en smule for lav.


– Det betød, at vi aldrig fik lukket kampen, hvilket også var problemet i Østrig mod Alpla Hard, som endte med at koste os dyrt.


– Men nu er vi tilbage i ligaen med to sejre, som gør landsholdspausen lidt sjovere, siger Jonathan Stenbäcken.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER