Mads O. Madsen

Erik Veje uddeler store roser til Sebastian Frandsen

Århus Håndbold tog lørdag eftermiddag mod TTH Holstebro på hjemmebane i Primo Tours Ligaen.


Det var her udeholdet fra TTH Holstebro, som kom bedst ud til opgøret. De gik derfor til pause foran med 12-14.


Den føring holdte de fast i, hvorfor de endte med, at vinde den svære udekamp med 25-29.


Læs også: Århus-TTH i tal


En af de store årsager til, at TTH Holstebro vandt kampen, var inde i målet, hvor Sebastian Frandsen stod en brandkamp.


Han stod nemlig med en redningsprocent på 44.


Erik Veje Rasmussen roste da også TTH-målmanden efter lørdagens opgør.


Han siger følgende til Århus Stiftstidende:


“Vi kunne bare ikke score fra fløjene eller stregen. Som jeg talte med deres træner om, så er Sebastian Frandsen en målmand, der kan stå en frygtelig kamp og ikke tage nogen bolde, og så kan han have kampe, hvor han lukker helt af, som han gjorde i dag (I lørdags, red.). Han var godt nok god.”


Næste kamp for Århus Håndbold er d. 1. november, hvor de møder Fredericia HK på udebane.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER