Mads O. Madsen

Stefan Madsen: Det var en fantastisk præstation

Aalborg Håndbold var søndag eftermiddag på en svær opgave, da de tyske mestre fra Flensborg-Handewitt kom på besøg i Jutlander Bank Arena.


Den svære opgave klarede Aalborg Håndbold dog til bravour, da de spillede en fantastisk kamp mod det tyske storhold.


Aalborg Håndbold vandt nemlig opgøret med 31-28, hvorfor de kunne sætte to nye point ind på kontoen i dette års Champions League.


Læs også: Aalborg – Flensburg-H i tal


Efter den flotte sejr over favoritterne fra Flensborg-Handewitt, så var Stefan Madsen naturligvis rigtig godt tilfreds.


Han siger følgende til EHF:


“Det var en fantastisk præstation fra vores side, og en af de bedste, som jeg har set igennem en hel kamp. Flensborg-Handewitt kom ud med en masse tempo, hvilket gav os mange problemer fra starten af. Det vidste vi, og vi lykkedes med, at kæmpe os tilbage i kampen. Vores mindset er, at vi kan spille op med de bedste hold, og det gjorde vi i dag (I søndags, red.).”


Næste kamp i Champions League for Aalborg, er d. 2. november, hvor de møder PSG på udebane.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER