Mads O. Madsen

Frederik Tilsted: Det var dejligt og forløsende med en sejr

Mors-Thy Håndbold var lørdag eftermiddag rejst den lange vej til Sjælland. 


De mødte her Nordsjælland Håndbold på udebane, hvor Mors-Thy-mandskabet gerne vil vise noget bedre spil end i den forgangende runde, hvor det blev til et nederlag til KIF Kolding.


I lørdagens opgør, kom Mors-Thy Håndbold også flyvende ud til opgøret, da de vandt opgøret med 24-30 efter en pauseføring på 10-16.


Læs også: Nordsjælland-Mors-Thy i tal


Sejren over Nordsjælland Håndbold betyder derfor, at Mors-Thy Håndbold har fire point ned til Nordsjælland Håndbold på sidstepladsen i Primo Tours Ligaen.


Mors-Thy’s, Frederik Tilsted, var også godt tilfreds efter den vigtige sejr.


Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


De er sgu seje! Det er altid dejligt at spille håndbold med Bette Balkan på lægterne. Vi får en rigtig fin start og forsvarsmæssigt får vi især løst Nordsjællands mand-mand-spil på backs’ene godt. Generelt lykkes vores forsvar og målmand godt, hvilket giver os nogle lette kontrascoringer. Vi spiller klogt angrebsspil, og selv om det hakker lidt, så finder vi løsninger og scorer på det meste. Det var dejligt og forløsende med en sejr efter vores nederlag til Kolding i sidste uge.”


Næste kamp for Mors-Thy Håndbold er d. 30. oktober, hvor de møder Aalborg Håndbold på hjemmebane.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER