Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skanderborg-træner: SønderjyskE vil nok sige, at de havde en offday

Ligamandskabet fra Skanderborg Håndbold sikrede sig torsdag aften deres tredje sejr i den nye sæson.


På udebane i Broager Sparekasse Skansen tørnede Nick Rasmussens mandskab sammen med SønderjyskE Herrehåndbold, og her blev det til østjysk sejr efter 60 minutters spil.


Nick Rasmussens mandskab vandt opgøret med 27-32 efter at have været foran med 12-19 ved pausen.


Se kampen i tal herunder:


Sønderjyske: Christian Jensen 9, Mikkel Møller 6, Jon Andersen 5, Aaron Mensing 2, Oliver Eggert 2, Oskar Sunnefeldt 2, Sveinn Johannsson 1.


Skanderborg : Nikolaj Nielsen 7, Mathias Bitsch 7, Cornelius Aastrup 5, Morten Balling 4, Jonas Samuelsson 4, Morten Olesen 2, Marcus Mørk 1, Lars Skaarup 1, Matthias Smed 1.


“Sønderjyske vil nok sige, at de havde en offday, men vi er rigtig gode i defensiven i første halvleg. Set over hele kampen lukker vi vel egentlig for mange mål ind i forhold til vores gode første halvleg. Og så er det klart, at vi bliver hjulpet fra start, da vi hurtigt etablerer en 4-1-føring”, siger Skanderborg-træneren Nick Rasmussen til Århus Stiftstidende.


Skanderborg Håndbold spiller deres næste ligaopgør på fredag, når de på hjemmebane støder sammen med Lemvig-Thyborøn Håndbold.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER