Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Aalborg-træner vil have løsnet op for Mads Christiansen

Onsdag aften sikrede de forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold deres tredje sejr på stribe.


På udebane i Gråkjær Arena tørnede Stefan Madsens tropper sammen med TTH Holstebro, og her var det de nordjyske gæster, som løb med sejren.


Aalborgenserne vandt opgøret med 25-27 efter at have været foran med 10-14 ved pausen.


Se kampen i tal herunder:


TTH: Magnus Bramming 9, Christoffer Cichosz 4, Peter Balling 3, Allan Damgaard 3, Kay Smits 2, Johan Meklenborg 2, Jonas Porup 1.


Aalborg: Tobias Ellebæk 7, Henrik Møllgaard 5, Buster Juul 4, Magnus Saugstrup 4, Janus Smarason 3, Sebastian Barthold 2, Mark Strandgaard 1, Mads Christiansen 1.


Aalborg-spilleren Mads Christiansen, som er hjemvendt efter et længere ophold i den tyske Bundesliga, kniber med at finde formen i ligakampene.


“Det kunne godt se ud som om, at han ikke rigtig tror på sig selv i øjeblikket. Og det er lidt mærkeligt, for han viser til træning, at han sagtens kan. Så vi skal have løsnet op for den håndbremse, han løber rundt med”, siger cheftræner Stefan Madsen til Nordjyske Stiftstidende.


Søndag eftermiddag skal Mads Christiansen se om han kan finde målhumøret frem, når der er dømt topbrag i Champions League. Her tager Aalborg Håndbold imod de ungarske mestre fra Pick Szeged i Jutlander Bank Arena.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER