Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Mathilde Schæfer: Jeg glæder mig til at tage det næste skridt i min håndboldkarriere

Pressemeddelelse fra Odense Håndbold:


I samarbejde med DHG Håndbold sælger Odense Håndbold Mathilde Schæfer til Nykøbing F. Håndboldklub.


I slutningen af sæson 2018-2019 besluttede Odense Håndbold at udleje Mathilde Schæfer til DHG Håndbold, som spiller i 1. division. Nu har Odense Håndbold i samarbejde med DHG Håndbold solgt den unge bagspiller, som trækker i trøjen for Nykøbing F. Håndboldklub med øjeblikkelig virkning.


Administrerende direktør i Odense Håndbold, Lars Peter Hermansen, fortæller: ”Da Nykøbing Falster viste interesse for at købe Mathilde Schæfer, var vi selvfølgelig imødekommende. Efter en god dialog med Mathilde og DHG Håndbold blev vi enige om at imødekomme forespørgslen, og vi ønsker Mathilde al mulig held og lykke fremover.”


Seniorformand i DHG Håndbold, Nicolai Gynther, tilføjer: “Vi vil selvfølgelig ikke stå i vejen for den mulighed, som Mathilde får her fra Nykøbing Falster. Vi er glade for samarbejdet med Odense Håndbold og ønsker hende al mulig held og lykke i hendes nye klub.”


Om de nye udfordringer fortæller Mathilde Schæfer selv: “Jeg glæder mig til at møde nye udfordringer i NFH og til at spille liga og europæisk igen. Jeg forlader et trygt bagland i Odense Håndbold, som jeg har været knyttet til og været glad for i mange år, men jeg glæder mig også til at tage det næste skridt i min håndboldkarriere.”


Mathilde Schæfer er 22 år og er kommet tilbage på håndboldbanen efter en længerevarende skadesperiode. Hun blev i sidste sæson i forbindelse med Champions League-kampen mod København Håndbold kåret som rundens rookie – kampen, hvor Odense Håndbold spillede sig videre til kvartfinalerne i den prestigefyldte, europæiske turnering.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER