Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TTH-træner: Et point er væsentligt bedre end nul

Fra TTH Holstebro:


Cheftræner Patrick Westerholm måtte se sit mandskab have store problemer i offensiven mod Skjern. Trods vanskelighederne blev det dog til point efter et uafgjort resultat 22-22 mod de grønne rivaler.


Et point som Westerholm er tilfreds med, når han kigger på kampens forløb.


– Et point er væsentligt bedre end nul. Det er klart, at vi før kampen gik efter de to point, men vi var ikke dygtige nok angrebsmæssigt til at vinde kampen, siger Patrick Westerholm og fortsætter:


– Vi vidste godt at det ville blive tæt mod Skjern, og jeg synes drengene skal have ros for at de kæmper sig tilbage efter store vanskeligheder med at lave mål. Skjern havde heldigvis også svært ved at lave mål på Frandsen, og vi må sige at det var to fremragende målmandspræstationer i begge ender af banen.


Afslutningen på kampen blev dramatisk efter challenge-beslutninger fra begge mandskaber. Patrick Westerholm siger følgende om det nye challenge-system:


– Alle parter skal træne deres brug af challenge-systemet. Det var nyt for os, da det var vores første TV-kamp, så vi skulle også lige finde ud af hvordan vi skulle bruge det. Samme case gør sig gældende for dommerne, de skal også vænne sig til det, siger Patrick Westerholm.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER