Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Odense-træner roser defensiven efter 3. sejr i træk

DM-bejlerne fra Odense Håndbold sikrede sig lørdag efterimddag deres tredje ligasejr i træk.


På udebane i Bavnehøj Arena tørnede Jan Pytlicks mandskab sammen med Ajax København, som aldrig kom i nærheden af de fynske tropper.


Efter en uskøn start på opgøret satte Odense Håndbold sig på kampen og trykkede på cruise control.


Odense Håndbold kunne efter 60 minutters spil sætte to point på kontoen efter en storsejr over hovedstadsholdet på 21-33 (12-18).


Se kampen i tal herunder:


Ajax København: Rosa Schmidt 4, Anne Peterse 3, Cecile  Specht 3, Anna Grundtvig 2, Maja Jørgensen 2,  Sofie Bardrum 2, Stine Jørgensen 2, Cecilie Woller 1, Signe Georgi 1, Simone Pedersen 1.


Odense: Sara Hald 7, Nathalie Hagman 5, Trine Jensen 4, Freja Cohrt 3, Ingvild Bakketuf 3, Nycke Groot 3, Natja Johansen 2, Nadia Offendal 2, Stine Jørgensen 2, Kathrine Heindahl 2.


Jan Pytlick var efter opgøret godt tilfreds – især med den defensive del. Han sagde følgende til Sport Fyn efter kampen:


“Jeg må bare sige, at vores defensiv sidder lige i skabet i dag. Der er selvfølgelig nogle ting, som kan arbejdes på, men jeg synes, at vi står rigtig godt dernede i dag. Vores offensive forsvar, hvor Nycke Groot skyder frem, og vores zoneforsvar begynder at være der, hvor det skal være senere på sæsonen”.


Odense Håndbold skal i aktion igen den 17. september, hvor de på hjemmebane støder sammen med Viborg HK i kvartfinalen i Santander Cup.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER