Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jeppe Jonasson håber på 2 point i Skæring

Fra TM Tønder:


TM Tønder viste god kampånd i hjemmekampen mod HC Midtjylland, men i sidste ende var det midtjyderne der løb med begge point. Det gjorde naturligvis ondt, og vi spurgte anfører Jeppe Jonasson hvordan han havde det efter den kamp:


– Ikke så godt søndag aften og heller ikke så godt mandag, men nu har vi fået det ud af kroppen med to gode træninger mandag og tirsdag. Jeg synes ikke det var nogen super god kamp af os, men synes dog at der var fremskridt i forhold til Ringsted. HC Midtjylland har et rigtigt fint forsvar og en rigtig god målmand, og så synes jeg at deres venstre back var rigtig god. Det kunne vi ikke styre.


En kamp er tabt, en ny venter på søndag i Skæring, hvor HEI tager imod klokken 18.30. Efter nederlag i de to første kampe, tørster holdet efter at komme på tavlen. I sidste sæson havde vi godt styr på Århusianerne og vandt begge opgør med henholdsvis 4 og 5 mål, lige som vi sendte dem ud af Santandercuppen.


– En søndag aften i Skæringhallen tror jeg aldrig bliver nem, men altså, vi skal vinde på søndag. Vi skal se i gang, så vi glæder os rigtig meget, og jeg håber rigtig meget at vi får to point på søndag, siger Jeppe Jonasson der ikke mener at rollen som anfører er anderledes end sidste år.


– Det er bare en tittel. Der har været godt humør til træning både mandag og tirsdag. Vi har haft nogle folk ude i opstarten, som vi lige skal have spillet ind. Jeg er meget fortrøstningsfuld.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER