Jan Skjødt Østergaard Pedersen

HIH-streg efter lussing: Det var så ydmygende

De forsvarende DM-sølvvindere fra Herning-Ikast Håndbold havde tirsdag en tung aften.


På udebane blev det midtjyske mandskab ydmyget, da de var på besøg i JYSK Arena i Silkeborg. Her tørnede Mathias Madsens tropper sammen med Silkeborg-Voel KFUM og efter 60 minutters spil var det værterne, som kunne løbe med sejren.


Hjemmeholdet vandt opgøret med hele 35-26 efter at have været foran med 16-11.


Se kampen i tal herunder:


Silkeborg-Voel: Jane Schumacher 8, Sofie Andersen 7, Hege Wahlquist 6, Mathilde Kristensen 4, Lea Hansen 4, Helene Kindberg 3, Rikke Iversen 2, Hanna Oftedal 1.


Herning-Ikast: Helene Fauske 10, Sarah Iversen 6, Emma Friis 4, Jeanett Kristiansen 4, Stine Skogrand 1, Tonje Løseth 1.


Nederlaget var Herning-Ikast Håndbolds første i sæsonen og det er ikke en kamp, som de gerne vil tænke tilbage på. HIH-stregen Sarah Iversen var klar i mælet efter opgøret.


“Det var fandeme en pinlig oplevelse. Jeg havde lyst til at løbe ud af hallen, da kampen var slut. Det var så ydmygende”, siger hun til Midtjyllands Avis.


Herning-Ikast Håndbold skal i aktion igen søndag eftermiddag, hvor de på hjemmebane i IBF Arean støder sammen med Skanderborg Håndbold.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER