Jan Skjødt Østergaard Pedersen

GOG spiller deres Champions League-hjemmekampe i Odense

Håndboldherrerne fra GOG blev i juni måned tildelt et wildcard til Champions League.


Om fire dage indleder det fynske mandskab deres deltagelse i den prominente turnering, når de på udebane støder sammen med svenske Kristianstad.


Den 22. septemeber spiller fynboerne deres første hjemmekamp i turneringen, og nu er der kommet navn på den hal, hvor de europæiske kampe skal spilles.


Jyske Bank Arena ved Odense Congress Center skal danne ramme om GOG Håndbolds Champions League-kampe, da deres normale hjemmebane i Gudme ikke lever op til kravene fra EHF.


“Vi er glade for vores hjemmebane i SU’VI:T Arena i Gudme. Men da det ikke kan lade sig gøre, er vi utrolig tilfredse med, at vi skal spille de fem store kampe i den største arena på Fyn – Jyske Bank Arena. Vi har spillet flere store kampe i den hal med masser af tilskuere og god stemning, så det var helt naturligt for os at kontakte Odense Sport & Event”, siger GOGs direktør Kasper Jørgensen til klubbens hjemmeside.


Den 22. september tørner Nicolej Krickaus mandskab sammen med det russiske mesterhold fra Chekhovskie Medvedi i første hjemmekamp i den prestigefyldte turnering.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER