Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Aalborg-profil: Vi er ikke tilfredse med, at vi laver så mange fejl

De forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold fik en perfekt start på den nye sæson.


Fredag aften spillede det nordjyske mandskab deres første betydningsfulde kamp, da de på udebane i Sydbank Arena tørnede sammen med KIF Kolding i jagten på en plads i kvartfinalen i Santander Cuppen.


Med en sikker sejr på 19-25 var det gæsterne, som efter 60 minutters spil bookede billetten til kvartfinalerne.


De første opgør i en ny sæson er aldrig de mest polerede, og det kunne man mildt sagt heller ikke sige om fredagens opgør. Hele 30 tekniske fejl blev det til for de to hold i hele kampen og Aalborg-profilen, Henrik Møllgaard, mener da også, at der er plads til forbedringer.


“Det er meget tidligt på året, men vi er stadig ikke tilfreds med, at vi laver så mange fejl. Vi må stadig undvære Omar i angrebet, og der har vi måske været lidt for vant til, at han kunne tage tingene i egne hænder, når angrebsspillet gik i stå. Vores angrebsspil har været hakkende, men vi må ikke smide så mange bolde væk, som vi gjorde”, siger han til Nordjyske Stiftstidende.


Se kampen i tal herunder:


KIF Kolding: Jens Peschardt 5, Martin Larsen 4, Andreas Flodman 3, Benjamin Pedersen 2, Fredrik Gustavsson 2, Troels Jørgensen 1, Alexander Morsten 1, Arni Eyjolfsson 1.


Aalborg Håndbold: Magnus Saugstrup 5, Sebastian Barthold 4, Mark Strandgaard 3, Mads Christiansen 3, Henrik Møllgaard 3, Henrik Møllgaard 3, Mishels Liaba 2, Janus Smaráson 2, Oliver Norlyk 2, Benjamin Jakobsen 1.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER