Jacob Zøhner

Stort TTH-talent nødsaget til at sætte karriere på pause

Det store Team Tvis Holstebro talent, 20-årige Jeppe Hauskov er desværre nødsaget til at sætte sin karriere på pause pga. en slem rygsakde, som kræver en større operation.


Højrefløjen som har spillet på diverse U-landshold og 35 kampe i TTH trøjen døjer fortsat med slemme rygproblemer. Så slemme, at han allerede har været væk fra håndboldbanen de sidste 16 måneder. Der er både tale om en diskusprolaps, et brud i ryggen og en nerve, der sidder i klemme. Disse ting gør, at Jeppe Hauskov har fået problemer, som strækker sig helt ned i benet. Derfor er der nu brug for en operation.


En situation, som det store talent selv er meget ærgerlig over. Han udtaler følgende til TTH’s hjemmeside:

“Chancen for at jeg kommer til at spille professionelt igen er minimal. Når man får en så omfattende operation, så er det sjældent, at man kan vende tilbage til tophåndbold igen. Det er simpelthen ikke muligt at opretholde det samme fysiske niveau, og derfor er det højst sandsynligt slut med håndbold på topniveau” siger Jeppe Hauskov.


Herfra Hbold ønsker vi Jeppe en god bedring og håber naturligvis på at se ham tilbage på håndboldbanen igen, selvom chancen er minimal.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER