Skanderborg-træner forventer en tæt dyst om avancementet i Santander Cup
Skanderborg Håndbold skal her til eftermiddag i aktion for første gang i den nye sæson.
På udebane skal det østjyske mandskab forsøge at tilspille sig en plads i kvartfinalen i Santander Cuppen, når de tørner sammen med Nordsjælland Håndbold.
Skanderborg-træneren Nick Rasmussen forventer en tæt og spændende kamp om avancementet.
I videoen nederst i artiklen kan du høre ham fortælle om holdets opstart og hans optakt til aftenens opgør.
Kampen spilles i Helsinge-hallen med kampstart klokken 16.00.