Jacob Zøhner

Optakt: De forsvarende tyske mestre indleder med svær udekamp

De forsvarende tyske mestre fra SG Flensburg-Handewitt starter deres Bundesliga sæson på søndag i en svær udekamp mod sidste sæsons nr. 5 fra MT Melsungen.


På søndag går det for alvor løs igen for de forsvarende tyske mestre. De indleder deres titelforsvar på en svær udebane mod Melsungen. Et hold som blev nr. 5 i sidste sæsons Bundesliga. Derfor er det allerede en vigtig kamp for de seneste 2 års tyske mestre der venter i første spillerunde.


Selvom Flensburg har vundet det tyske mesterskab de seneste 2 år og i denne uge vandt den tyske Super Cup er de hos mange håndboldkyndige ikke de selskrevne favoritter til denne sæson. Det skyldes ikke mindst, at de har mistet deres største profil Rasmus Lauge, som er taget til Veszprem. En spiller der har været den store drivkraft hos det tyske mandskab gennem de seneste sæsoner. Som erstatning for Lauge har man hentet Michal Jurecki i KS Kielce. Absolut en klassespiller med en masse fysik og et stort drive. Men trods alt et lille niveau under Rasmus Lauge gennnem de seneste år.


Melsungen stiller til denne sæson igen op med et klassemandskab med flere tyske landsholdsprofiler. Her kan nævnes den hårdtskydende venstreback Julius Kühn, højrefløjen Tobias Reichmann, højrebacken Kai Häfhner og den stærke forsvarsspiller Finn Lemke. Herudover er danske Simon Birkefeldt og Lasse Mikkelsen også at finde i truppen.


I sidste sæson vandt Melsungen 12 af deres 17 hjemmekampe, så mulighederne er til bestemt til stede hos Flensburg mandskabet, men mod et så stærkt mandskab er der ikke råd til en off-day, hvis de vil hjem til Nordtyskland med 2 point.


Kampen spilles søndag kl. 16:00.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER