Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

DM-sølvvinderne med perfekt start på sæsonen

Ligadamerne fra Herning-Ikast Håndbold spillede fredag aften deres første betydningsfulde kamp i sæsonen 2019/2020.


På udebane i Forum Horsens tørnede DM-sølvvinderne fra det midtjyske sammen med ligaoprykkerne fra Horsens Håndbold Elite, da de to mandskaber sloges om en plads i kvartfinalen i Santander Cuppen.


Herning-Ikast Håndbold skulle vise sig at være en alt for stor mundfuld for hjemmeholdet, da gæsterne vandt opgøret med komfortable 18-29 efter 9-12 ved pausen.


HIH-træneren Mathias Madsen var efter opgøret meget godt tilfreds med sit mandskabs præstation. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Efter en lidt hakkende åbning dækker vi rigtig fint op og spiller meget fysisk over for Horsens, og efter pausen løber vi dem ned kontramæssigt. Vi er oppe at føre med 14 mål på et tidspunkt, hvilket var stærkt. Det var meget opløftende at kunne tage på udebane i pokalen og vinde sikkert, og så i vores første kamp i sæsonen. Det var en holdpræstation, hvor forberedelsen, indstillingen og indsatsen fra samtlige spillere var fremragende”


Se kampen i tal herunder:


Horsens Håndbold Elite: Emily Baunsgaard 6, Melissa Petren 3, Othilia Christensen 3, Frederikke Gulmark 2, Mette Lassen 2, Ricka Gindrup 1, Charlotte Bisser 1.


Herning-Ikast Håndbold: Helene Fauske 7, Jeanett Kristiansen 5, Tonje Løseth 4, Vilde Johansen 3, Stine Skogrand 3, Sarah Iversen 2, Emma Friis 2, Cecilie Brandt 1, Naja Kristensen 1, Emilie Steffensen 1.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER