Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TTH-træner efter pokalopgør: Jeg blev en hel del ældre i løbet af kampen

Onsdag aften var ligadamerne fra TTH Holstebro draget knap 120 kilometer østpå, hvor de skulle spille sæsonens første betydningsfulde opgør.


I Morten Børup Hallen stødte Pether Krautmeyers tropper sammen ligarivalerne fra Skanderborg Håndbold, da de to mandskaber mødtes i 1/8-finalerne i Santander Cuppen.


Det var et meget intenst og tæt opgør, som skulle finde en vinder i forlænget spilletid og her var det vestjyderne, som til sidst kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.


Se kampen i tal HER


“Jeg blev en hel del ældre i løbet af kampen. Jeg havde på fornemmelsen, at det ville ske. Vi har spillet så fint i opstarten, men i denne kamp følte jeg ikke, at vi helt holdt os til vores plan, og vi blev for stresset”, siger TTH-træneren til Dagbladet Holstebro-Struer.


Med sejren er TTH Holstebro i kvartfinalen i pokalturneringen og dermed kun én kamp fra Final4.


TTH Holstebro spiller deres første kamp i HTH Ligaen den 29. august, hvor EH Aalborg venter på hjemmebane.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER