Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Mads Hoxer Hangaard: Der har været megafedt at være afsted

Det danske U19-herrelandshold sikrede sig som bekendt, på fornem vis, bronzemedaljer ved VM-slutrunden i Nordmakedonien.


I kampen om bronze tørnede Simon Sørensens tropper sammen med Portugal og her blev det til en dansk storsejr på 35-27 (15-11).


Se kampen i tal HER


En af det danske holds helt store profiler, Mads Hoxer Hangaard, spillede 6 ud af 9 kampen og blev i halvdelen af dem kåret til kampens bedste spiller.


“Det har været megafedt at være afsted. Vi har efterhånden været afsted den samme flok gutter en del gange, så vi kender hinanden godt efterhånden, så det er fedt at være afsted til samlinger og i særdeleshed slutrunder…Vi gik efter medaljer, så på den front er vi tilfredse med bronzemedaljerne, men undervejs havde vi en god fornemmelse, og måske også en fornemmelse af, at vi godt kunne have nået længere. Men et par uheldige skader på bl.a. to nøglespillere gjorde, at vi ikke kunne stå distancen mod et godt tysk hold, som vi tabte 1/4-finalen til”, siger Mads Hoxer Hangaard til Mors-Thy Håndbolds hjemmeside.


Mads Hoxer Hangaard glæder sig til at komme i gang med træningen med sit U19-hold i HF Mors, og han fortæller endvidere til klubbens hjemmeside, at det er meningen, at han skal træne med ligatruppen et par gange om ugen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER