Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Tilfreds færøsk landstræner: Det er umiddelbart en sensation for os kun at tabe med syv

Det danske herrelandshold spillede søndag aften deres sidste kamp i indeværende sæson.


På hjemmebane i Gigantium i Aalborg tørnede Nikolaj Jacobsens mandskab sammen med Færøerne, i en kamp, hvor kun gæsterne havde noget at spille for. Danmark havde nemlig allerede booket en billet til næste års EM-slutrunde – mens Færøerne spillede om ikke at blive blandt de tre dårligste hold i kvalifikationen.


Hvis dette skulle lykkes, så skulle Færøerne være sammenlagt bedre end Belgien efter den sidste spillerunde, og med nederlaget på 31-24 til Danmark ender Færøerne med en måldifference på minus 40. Belgien tabte med ni mål til Kroatien og ender dermed med en måldifference på minus 42.

Dermed slipper Færøerne for at skal ud i forkval for overhovedet at komme med i kvalifikationen. Istedet har de sikret sig en direkte plads i EM-kvalifikationen, der begynder i efteråret 2020.


Den færøske landstræner Sonni Larsen var efter opgøret en meget tilfreds mand. Han siger følgende til TV 2 SPORT:


“Det er jo et rigtig godt resultat. Det er umiddelbart en sensation for os kun at tabe med syv mod de forsvarende verdens- og olympiske mestre. Det er en stor dag for os på udviklingen der”.


Se søndagens kamp i tal herunder:


Danmark: Lasse Andersson 7, Jacob Holm 7, Magnus Bramming 6, Johan Hansen 5, Rene Antonsen 2, Niclas Kirkelokke 2, Simon Hald Jensen 1, Magnus Landin 1.


Færøerne: Kjartan Johansen 7, Jonas Gunnarsson 3, Helgi Hoydal 3, Peter Krogh 3, Niclas Selvig 2, Hans Sigurbjörnsson 2, Roi Berg Hansen 1, Rogvi Dal-Christiansen 1, Aki Egilsnes 1, Brandur Halgirsson 1.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER