Michael Thøgersen

Ny strandhåndbold-turnering ser dagens lys i Cape Verde

African Beach Games afholdes for første gang i østaten Cape Verde ud for Afrikas vestkyst, skriver IHF på deres officielle hjemmeside.


I forbindelse med dette arrangement afholdes der en strandhåndbold-turnering for både mænd og kvinder.


Hos mændene deltager 9 nationer og hos kvinderne deltager 5 hold. I mændenes turnering er der tre grupper, hvor nummer 1 går videre til semifinalen sammen med den bedste 2’er i regnskabet. Hos kvinderne spiller alle mod alle – den endelige vinder af gruppen tager guld og så fremdeles.


Det afrikanske håndboldforbund, CAHB, der er med til at arrangere håndbolddelen af begivenheden i Cape Verde, giver vinderne en kvallifikationsplads til både 2019 ANOC World Beach Games og til VM i strandhåndbold i 2020.


African Beach Games skal fungere som en reklamesøjle for håndboldsporten ifølge CAHB. Det store kontinent er i en rivende udvikling på håndboldfronten, og man vil derfor benytte lejligheden til at sætte fokus på især strandhåndbolden, som er blevet prioriteret højt i CAHB i år.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER