Zelia Elvira Hedemand

24 klubber har tilmeldt sig kvindernes Champions League

Team Esbjerg og Odense Håndbold er blandt de 24 europæiske klubber, som har anmodet om en plads i Champions League næste sæson.


EHF kunne torsdag offentliggøre hvilke klubber, der har søgt om deltagelse i den kommende sæsons Champions League-turnering. En anmodning er dog ikke ensbetydende med en plads i turneringen.


Udvælgelsen sker på baggrund af en række kriterier som bl.a. halforhold, TV-forhold og tidligere resultater i EHF-turneringer. Først 21. juni bliver det endeligt bekræftet af EHF’s eksekutivkomité, hvilke klubber der får tildelt plads i næste sæsons Champions League.


16 klubber har kvalificeret sig på baggrund af deres nationale mesterskaber – heriblandt de danske mestre fra Team Esbjerg. Det gælder:



  • 🇭🇷 Podravka Vegeta

  • 🇨🇿 DHK Banik Most

  • 🇩🇰 Team Esbjerg

  • 🇪🇸 BM Remudas

  • 🇫🇷 Metz Handball

  • 🇩🇪 SG BBM Bietigheim

  • 🇭🇺 Györi Audi ETO KC

  • 🇲🇪 ŽRK Budućnost

  • 🇳🇴 Vipers Kristiansand

  • 🇵🇱 MKS Perła Lublin

  • 🇷🇴 SCM Râmnicu Vâlcea

  • 🇷🇺 Rostov-Don

  • 🇸🇮 RK Krim

  • 🇷🇸 ŽORK Jagodina

  • 🇸🇪 IK Sävehof

  • 🇹🇷 Kastamonu Belediyesi GSK


Derudover har i alt 8 klubber søgt om opgradering fra EHF Cup til Champions League – bl.a. de danske grundspilsvindere fra Odense Håndbold. Det drejer sig om:



  • 🇩🇰 Odense Håndbold

  • 🇫🇷 Brest Bretagne Handball

  • 🇩🇪 Thüringer HC

  • 🇭🇺 Ferencvárosi TC (FTC)

  • 🇭🇺 Siófok KC

  • 🇭🇺 Érd HC

  • 🇳🇴 Storhamar HE

  • 🇷🇴 CSM Bucuresti


Sidste sæson var der 26 klubber, der anmodede om deltagelse i Champions League. Heraf kvalificerede 14 sig direkte til gruppespillet, mens 8 klubber skulle ud i kvalifikationskampe om 2 pladser til gruppespillet.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER