Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Stolt Esbjerg-træner efter DM-guld

Ligamandskabet fra Team Esbjerg levede tirsdag aften op til favoritværdugheden, da de også besejrede Herning-Ikast Håndbold i den 2. DM-finale.


På udebane i IBF Arena sikrede esbjergenserne sig en sejr på 19-20 og dermed kan Team Esbjerg kalde sig Danmarksmester i 2018/2019.


Se kampen i tal herunder:


Herning-Ikast: Annika Jakobsen 3, Tonje Løseth 3, Trine Troelsen 3, Helene Fauske 3, Louise Burgaard 2, Michala Møller 2, Sarah Iversen 1, Julie Pedersen 1, Emma Friis 1.


Esbjerg:  Vilde Ingstad 5, Kristina Liscevic 5, Marit Jacobsen 3, Sanna Solberg 3, Estavaa Polman 2, Maria Vestergaard 1, Line Jørgensen 1.


Esbjerg-træneren Jesper Jensen var naturligvis en meget glad mand efter sejren. Han siger følgende til JydskeVestkysten:


“Det er meget stort. Man kan dele spillertingen og trænertingen op i hver sin del, og som træner er det klart det største resultatmæssigt også fordi oplevelsen har været så god. Vi vandt også pokalen sidste år, det var også en fed oplevelse, men det her har været en lang sæson, hvor vi især vil huske sæsonen efter nytår, hvor vi har gjort meget rigtig som hold. Det har været superfedt og en medalje, som jeg vil komme til at huske i mange år”


Team Esbjerg har haft et meget imponerende 2019, hvor det blot er blevet til ét enkelt nederlag i ligaregi, mens det er blevet til 21 sejre.


Tirsdagens sejr over Herning-Ikast Håndbold var desuden den 12. i træk.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER