Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skjern-fløj håber, at rutinen kan slå ungdommen

Fra Skjern Håndbold:



Rutinen kan blive udslagsgivende i de kommende semifinale-dyster, siger René Rasmussen.


Sydfynsk og ungdommeligt gå-på-mod vs. rutine og vestjysk erfaring.


SUViT-Arena i Gudme danner i aften ramme for den første semifinaleduel mellem GOG og Skjern Håndbold. Et opgør, hvor rutinen hos de grønblusede skal træde i karakter, siger René Rasmussen.


– Vi er alle indstillet på, at der venter os et gevaldigt tryk i en som altid ulidelig varm arena. GOG vil komme blæsende til angreb med deres unge og talentfulde spillere, og der skal vi virkelig vise, at vores enorme rutine kan stå imod.


– Jeg synes, at vi har fundet områder og punkter i spillet, hvor vi kan ramme GOG og gøre dem sårbare. Det kommer forhåbentlig til udtryk, hvor ét point kan vise sig at blive altafgørende, siger René Rasmussen med henblik på søndagens returkamp i Skjern Bank Arena.


Har du købt billet til returmødet i det vestjyske? Hvis ikke, så kan du nå det endnu ved at klikke HER.




MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER