Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Lærke Nolsøe om plads på årets hold: Det betyder rigtig meget

I forbindelse med den første DM-finale i lørdags blev årets hold i HTH Ligaen kåret.


Hele seks spillere fra de to finalehold har fået en plads på holdet, mens der også blev plads til venstrefløjen Lærke Nolsøe fra Nykøbing Falster Håndboldklub.


Se hele holdet herunder:



  • Målvogter: Sabine Englert, Herning-Ikast Håndbold

  • Venstre fløj: Lærke Nolsøe, Nykøbing Falster Håndboldklub

  • Venstre back: Estavana Polman, Team Esbjerg

  • Playmaker: Helene Fauske, Herning-Ikast Håndbold

  • Højre back: Louise Burgaard, Herning-Ikast Håndbold

  • Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen, Team Esbjerg

  • Stregspiller: Vilde Mortensen Ingstad, Team Esbjerg


NFH-fløjen var naturligvis meget glad for kåringen – hun siger følgende til klubbens Facebook-side:


“Det betydet rigtig meget at være en del af all Star teamet 18/19, det er en kæmpe cadeau fra mine kollegaer i den danske liga. Jeg er utroligt stolt og taknemlig for det store skulderklap, som jeg mener, at en plads på all Star er. Det giver mig blod på tanden til at fortsætte det hårde arbejde.


Min tid i NFH har givet mig enormt meget håndboldmæssigt, jeg har lært meget omkring mig selv. Jeg er blevet meget bevidst om, hvordan jeg præsterer bedst, og hvad jeg har brug for, for at optimere og være den bedste udgave af mig selv.

Jeg befinder mig utrolig godt i det miljø, som jeg er i. Jeg har nogle fantastiske holdkammerater, hvilket for mig er en meget vigtig faktor for at præstere optimalt. Derudover føler jeg mig meget tryg og er utroligt glad for mine trænere, som giver mig en masse tillid hvilket gør, at jeg kan spille frit, og der er jeg klart bedst. Et godt bagland er for mig nøglen til succes.

Jeg har igennem mine 3 sæsoner i NFH fået pladsen til at fejle og udvikle mig. Især pladsen til at fejle har styrket mig som håndboldspiller, og jeg mener, at det har været altafgørende for at jeg står, hvor jeg gør idag.

Jeg elsker at spille håndbold og vigtigst af alt, så har det været sjovt både at spille kampe og komme til træning i denne sæson”


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER