Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kristian Kristensen: Vi er toptændte

Ligamandskabet fra Herning-Ikast Håndbold skal senere idag spille den 2. DM-finale, når de på hjemmebane støder sammen med Team Esbjerg.


Det midtjyske mandskab er tvunget til sejr i aftenens kamp, hvis holdet skal fremtvinge en tredje- og afgørende duel om guldmedaljerne.


Herning-Ikast Håndbold har tørnet sammen med esbjergenserne hele syv gange i indeværende sæson, og alle gange er det sydvestjyderne, som er løbet med sejren. Det vil HIH-mandskabet gøre alt for ikke sker igen idag, men holdet skal helt op at ringe på den helt store klinge, hvis det skal lykkes, mener cheftræneren Kristian Kristensen.


“Vi skal op at ringe på den helt store klinge, hvis vi skal slå Esbjerg. Længere er den ikke. Vi skal levere mere effektivt i længere perioder, end vi gjorde i den første kamp. Mentalt er vi, hvor vi skal være, så det handler om, at vi får spillet marginalerne over på vores side. Nøglerne bliver at vinde målvogterduellen og at få løbet mere kontra, hvilket forudsætter, at vi forsvarsmæssigt gør det bedre end i den første kamp. Fejlene skal minimeres, og vi skal være mere kyniske i de afgørende momenter af kampen. Skabelonen var fin i Esbjerg, og vi havde løsningerne, men vi manglede den sidste skarphed. Den skal vi have tirsdag aften, og så skal de bærende kræfter stemple bedre ind, end de fleste af dem gjorde. Vi er toptændte, og jeg håber, at publikum er det samme, for så kan vi levere noget stort”, siger HIH-træneren til klubbens hjemmeside.


Om det lykkes Kristian Kristensen og co. at vinde aftenens opgør, kan du se direkte på TV 2 SPORT, når kampen fløjtes i gang i IBF Arena klokken 19.30


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER