Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TTH-spiller takker for støtten i Kiel

Fra TTH Holstebro:


Rejsen til AKQUINET EHF Cup Finals 2019 er ovre, og for TTH Holstebro blev fjerdepladsen den endelige destination​ efter en kæmpe håndboldfest i Kiel. 


TTH-mandskabet er nu vendt hjem til Danmark efter weekenden i Kiel, og i den anledning er der en sidste hilsen til TTH-fansene fra Jonas Porup:


– Vi har oplevet en fantastisk opbakning under stævnet i Kiel, både fra de 200 medrejsende fans, men vi har også kunne mærke støtten hjemme fra fansene i Danmark. Det har været virkelig dejligt, og på truppens vegne vil jeg gerne sige et enormt stort tak for opbakningen, siger Jonas Porup og tilføjer:


– Selvom vores 200 fans i Sparekassen-Arena-Kiel var i voldsomt undertal, så gjorde de en smadder flot figur. Stor respekt herfra, slutter Jonas Porup.


TTH’s kampe mod THW Kiel og FC Porto Sofarma blev overværet af samlet 20.000 tilskuere.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER