Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Bietigheim-træner om Fie Woller: Hun har stor mulighed for at blive valgt som årets spiller

Det sydtyske mandskab fra SG BBM Bietigheim sikrede sig lørdag aften det tyske mesterskab.


På hjemmebane skulle Martin Albertsens mandskab bruge en sejr førend mesterskabet var en realitet, og det må man i den grad sige, at de fik.


På hjemmebane i Arena Ludwigsburg vandt SG BBM Bietigheim med hele 34-18 over Göppingen efter at have været foran med 19-7 ved pausen.


“Holdet har spillet en helt igennem fantastisk sæson i Bundesligaen og bliver helt fortjent belønnet med det tyske mesterskab”, siger Martin Albertsen til Europamester.


Endvidere storroser den danske træner venstrefløjen Fie Woller.


“Jeg har aldrig set Fie bedre end i denne sæson i Bundesligaen! Hun spiller med stor autoritet, bedste timing og hurtighed i 1. fase kontraspillet, meget variabel på afslutningerne og rent verdensklasse i forsvar”, siger den danske træner.


“Fie har stor mulighed for at blive valgt som årets spiller i Bundesligaen”, slutter Martin Albertsen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER