Mads O. Madsen

HC Odense og Rækker Mølle tørner sammen i den første playoffkamp

HC Odense og Rækker Mølle Håndbold tørner i aften sammen i den første kamp af tre mulige om en plads i næste års 1. division.


Hjemmeholdet fra HC Odense spiller til dagligt i 1. division, hvor Rækker Mølle Håndbold spiller i 2. division.


Odense-mandskabet kommer ind til kampen med en fantastisk stime i grundspillet i 1. division, som spillede dem væk fra de direkte nedrykningspladser.


Rækker Møller-mandskabet kommer også ind til kampen i god form efter en flot sæson i 2. division og det bliver derfor spændende at se, hvem der trækker det længste strå.


Odense-sportschef Sune Gren håber dog, at hans mandskab har et højere niveau end modstanderen fra Rækker Mølle.


Han siger følgende til Sport Fyn:


“Vi skal udnytte, at vi har spillet en sæson i 1. division – og at vi har vænnet os til den højere række. Og så skal vi udnytte den medvind og det boost, de seneste sejre har givet.”


Aftenens opgør bliver fløjtet op kl. 20.00.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER