Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Aarhus-træner: Et retvisende resultat

Aarhus United spillede mandag eftermiddag deres sidste kamp i indeværende sæson, da de på hjemmebane stødte sammen med Viborg HK.


Foran 762 tilskuere i Ceres Park i Århus endte opgøret mellem de to mandskaber uafgjort. Efter 60 minutters spil stod der 24-24 på måltavlen, og det var, ifølge Aarhus-træneren Heine Eriksen, et fair resultat. Han siger følgende til Århus Stiftstidende:


“Det var to mandskaber, der gik ind til kampen med en ambition om at vinde og selvom vi var i front med to mål tre minutter før tid, så synes jeg, at uafgjort er meget retvisende for kampen. Begge hold havde deres perioder i løbet af kampen og derfor bølgede det meget frem og tilbage”


Det uafgjorte resultat betyder, at Aarhus United ender på tredjepladsen i slutspilspulje 2, mens Viborg HK ender på fjerdepladsen.


Se hele slutspilsstillingen HER


Se mandagens kamp i tal herunder:


Aarhus: June Bøttger 6, Celine Kristiansen 5, Majbritt Hansen 4, Simone Petersen 4, Charlotte Mikkelsen 3, Helena Elver 2.


Viborg HK: Moa Högdahl 4, Ann Nørgaard 4, Stine Nielsen 4, Kristina Jørgensen 4, Line Uno 3, Carin Strömberg 2,  Stine Andersen 1, Amalie Hansen 1, Ida Dahl 1.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER