Jacob Zøhner

Roskilde Håndbold med det ene ben i 1. Division efter sejr over Stoholm

Roskilde Håndbold vandt mandag eftermiddag det første playoff opgør om en plads i 1. Division med 19-20 på udebane mod Stoholm.


Mandag eftermiddag var der dømt playoff kamp i Stoholm, hvor der var en plads i 1. Division på spil. Kampen stod mellem Stoholm fra 1. Division og Roskilde Håndbold fra 2. Division.


Kampen startede meget lige og de to mandskaber fulgtes ad gennem hele første halvleg, hvorved pausestillingen lød på 10-9 til Stoholm.


I anden halvleg kom Roskilde bedst fra start og bragte sig foran 10-11 og udbyggede til 13-15 efter 45 minutter. Herefter fulgtes de to hold igen ad til stillingen 19-19 inden Roskilde lavede kampens sidste scoring til slutresultatet 19-20.


Dermed står Roskilde med det ene ben i 1. Division. En plads som de kan sikre sig næste søndag når der er returopgør i Roskilde Hallerne. Et uafgjort resultat er nok for Roskilde, mens Stoholm er pisket til sejr for at tvinge serien ud i en kamp 3.


Kampen spilles søndag d. 28 april kl. 17:30.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER