Mads O. Madsen

HIH-træner har fokus på semifinalerne i dagens opgør

Herning-Ikast Håndbold møder i eftermiddag Team Esbjerg på udebane i Blue Water Dokken.


Det er her et opgør, hvor ingen af holdene har noget at spille for.


Begge mandskaber er nemlig klar til semifinalerne og Team Esbjerg er sikker på at slutte på 1. pladsen og Herning-Ikast har derudover sikret sig 2. pladsen.


HIH-mandskabet ved derfor, at de møder Odense Håndbold i semifinalen og i dagens opgør har HIH-træner Kristian Kristensen da også fokus på ressourcerne.


Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Eftersom resultatet mod Team Esbjerg ikke har megen betydning, skal vi tage denne prioritering med ind til opgøret, få fordelt spilletiden godt og få sparet nogle vigtige ressourcer, så vi kan give os selv de bedst mulige forudsætninger forud for DM-semifinalerne.”


Dagens opgør bliver fløjtet op kl. 16.00.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER