Stefi Billum

Derfor skal du spille håndbold eller dyrke anden holdsport

Håndbold og andre former for holdsport, som f.eks. fodbold, er intense og meget varierede former for træning, hvilket er godt for både muskler og kondition. Nyere forskning fra Center for Holdspil og Sundhed viser samtidig, at holdsport har en særlig effekt, når det drejer sig om at udøverne skal fastholde interessen for deres sportsgren. Professor Jens Bangsbo understreger, at holdspillere har lettere ved at bevare lysten til spillet sammenligne med individualister, da sidstnævnte i højere grad er styret af pligt og selvstændig træning. Bangsbo forklarer, at ansvarsfølelsen overfor resten af holdet i høj grad er med til at holde motivationen oppe.  


Danskerne skal bevæge sig mere og spise sundere 


Det faktum at sport og motion er sundt, kommer næppe som en overraskelse for nogen. Set i lyset af at antallet af livsstilsrelaterede sygdomme er i stigning i de industrialiserede lande, er vi nødt til at bevæge os hen imod en sundere livsstil. Begrebet livsstilssygdom bruges især til at beskrive sygdomme, der rammer organer som hjerte, lunger og hjerne, og som kan relateres direkte til vores måde at leve på. Sport og motion er en vigtig faktor i jagten på en sundere livsstil, men kosten har også en stor indflydelse på vores velvære. Kombinationen af sund kost og motion har derfor ikke kun en positiv effekt på vores krop og velbefindende, men også på vores koncentrationsevne og mentale sundhed. Flere kendte sportsudøvere har indset, at en sund livsstil kan hjælpe dem med at performe bedre indenfor deres respektive sportsgrene. Pokerspilleren Daniel Negreanu har fuldstændig lagt sin livsstil om, med store ændringer i spisevanerne, og atleten Carl Lewis har leveret nogle af sine bedste resultater på ren vegansk kost. 


Holdsport holder dig til ilden både fysisk og mentalt 


Som nævnt viser forskningen, at mange har svært ved at bevare motivationen, når de dyrker sport og motion på egen hånd. Hvis du syntes, det kan være svært at komme ud på løbeturen eller en tur i fitnesscenteret, så er holdsport som f.eks. håndbold absolut en mulighed, du bør overveje. En sport som håndbold med intensiv træning, hurtige vendinger og høj puls, styrker kroppens organer, muskler og knogler, men holdsport har også en anden gavnlig effekt. Følelsen af at være en del af et hold, får nemlig som oftests spillere til at møde op til hver eneste træning, og sammenholdet og kammeratskabet styrker mental sundhed og ens sociale kompetencer. På holdet er alle nemlig vigtige spillere, og ingen kan undværes til en kamp – og for mange har dette en stor betydning i hverdagen. På amatørsportsholdet skeles der ikke til social baggrund, uddannelse eller job men i stedet til andre evner som udholdenhed, boldforståelse og teknik, og man øver således andre kompetencer, end dem der typisk aktiveres i jobsammenhænge.


Håndbold appellerer til en bred gruppe mennesker 


Håndbold har altid været en populær sport i Danmark, som appellerer til en bred gruppe af mennesker. Mænd, kvinder, unge og ældre kan alle nyde godt af fordelene ved håndboldtræning. Her får du 5 gode grunde til, at sporten er så populær, og hvorfor du spille håndbold. 



  1. En billig sportsgren – Håndbold er en forholdsvis billig sportsgren at dyrke. Der kræves ikke meget udstyr, og kontingenterne i klubberne er som regel til overkomme. 

  2. Sundhed – Træning 2-3 gange om ugen med høj intensitet styrker sundheden og det generelle velvære. Samtidig har sport og motion en positiv indvirkning på vores humør. Ved fysisk aktivitet udskiller kroppen nemlig hormoner, herunder såkaldte endorfiner, som bl.a. har gør os gladere og får os til at føle os mindre stressede.

  3. Styrker fællesskabet – Når du træner i en klub, får du automatisk nye venskaber. Sammenhold og fællesskab med andre mennesker styrker vores mentale velvære. 

  4. Øger samarbejdsevnen – På holdet arbejder man sammen om at nå et fælles mål. Derfor er holdsport med til at øge evnen til at samarbejde og til at tage hensyn til andre mennesker. 

  5. Du er med på beatet – Når EM eller VM i håndbold rammer landet, så ved du alt om holdopstillinger, kryds, screeninger, 2 minutters udvisninger, straffekast og angrebsfejl.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER