LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Mindeværdig aften for Anders Eggert

Fra Skjern Håndbold:



Anders Eggert overtog førstepladsen på topscorerlisten på en aften, hvor han aldrig havde et scoringsforsøg fra venstrefløjen.


Den ene profiti gik i opfyldelse.


Anders Eggert blev for fjerde gang i træk topscorer mod Ribe-Esbjerg – dog ikke med syv scoringer, men med håndfuld ekstra oveni hatten.


12 styks fra Eggerts højrehånd, som bringer ham alene i front på topscorerlisten i Herreligaen. Men venstrefløjen – ja, han scorede ikke et eneste mål fra den sædvanlige position i hjørnet.


– Jeg havde simpelthen ikke lyst i dag, indleder Eggert med et stort grin.


– Jeg ved ikke om det er ny rekord, men når det lykkedes at score 12 gange, så plejer man som regel at have tur i den fra alle steder. Jeg har hvert fald ikke prøvet det før, siger Eggert, hvis mål kom via kontra, straffekast og scoring i tomt mål.


Om årsagen til de ikke-eksisterende skudforsøg fra fløjen bar præg af usikkerhed eller med tanke på den samlede indbyrdes scoringsprocent fra de spidse vinkler, vil Eggert ikke stå på mål for. Tværtimod.


– Ærligt, så var der virkelig ingen muligheder for at gå på mål fra fløjen. Ikke engang et par halvspidse chancer.  Jeg vil faktisk gerne peppe procenten lidt op fra fløjen af, men det var ikke muligt. Heldigvis gjorde Cichosz og Myrhol det fantastisk for mig på stregen.


– Kæmpede sig frem til chancerne, brænder og trækker straffekast. Det var pænt af dem, griner topscoreren, som indtager førstepladsen med 159 mål.




LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder