Mads O. Madsen

Lasse Mikkelsen fortsætter storspillet i Bundesligaen

Lasse Mikkelsen er inde i en fremragende periode for sin tyske klub MT Melsungen.


Han er nemlig flere gange blevet holdets topscorer og det har også betydet, at han har været med på rundens hold i Bundesligaen flere gange.


I weekenden mødte de Leipzig på udebane i en kamp, hvor MT Melsugen kunne rejse hjem med en sejr på 26-29 efter en pauseføring på 12-18.


Du kan se kampen i tal HER


Lasse Mikkelsen blev igen topscorer i sejren, hvor han markerede sig med 9 scoringer i kampen. Simon Birkefeldt som også spiller i Melsungen til dagligt kom på tavlen en enkelt gang.


Den tidligere Aalborg- og TTH-spiller Patrick Wiesmach kom på tavlen tre gange for Leipzig i kampen, hvor det altså var Lasse Mikkelsen og Simon Birkefeldt, som løb med håneretten.


Næste kamp for Melsungen-mandskabet er på lørdag, hvor de møder Stuttgart på hjemmebane.


Du kan se hele stillingen i Bundesligaen HER


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER